Gå til hovedindhold

Hjerteproblemer ved MS

Spørgsmål
Jeg har gennem en årrække (omkring 10-12 år) lidt af diffuse symptomer, begyndende med dobbeltsyn, som jeg og lægerne mente kunne skyldes, at jeg i mit højre øje, efter en ulykke, har fået fjernet linsen heri. Senere har jeg gennemgået en del udredning dels for diabetes, B12-mangel m.m.

Jeg har lidt af inkontinens og haft svært ved at holde på afføring, Jeg har fået B12-tilskud i en længere periode og antidepressivt medicin, også i en længere periode.

For ca. 3 år siden blev der konstateret problemer med mit hjerte, som jeg efterfølgende har været i udredning omkring. Jeg havde nogle negative T-takker og fik efterfølgende både betablokkere, kolesterolsænkende medicin samt hjertemagnyl. Skanning af mine kranspulsårer viste imidlertid ingen forkalkninger.

Imidlertid fik jeg nogle voldsomme balanceforstyrrelser i forbindelse med hjertemedicinen, hvorfor jeg blev anbefalet at ophøre med disse. Mine balanceproblemer er med tiden blevet meget voldsomme, og jeg må i dag støtte mig til en stok, når jeg bevæger mig udenfor huset. Samtidig med balanceproblemerne har jeg næsten dagligt rysteture (mest hoved og arme).

I dag tager jeg ikke medicin, men har stadig voldsomme rysteture samt balanceproblemer.

Jeg har fået lavet en MR-skanning, som viser "talrige hvid substansforandringer i begge hemisfærer samt enkelte i cerebellum, konfluerende læsioner i cervikal medulla samt en enkelt i torakalmedulla forenelig med myeliniserende lidelse". Jeg venter på en lumbalpunktur og endelig diagnose.

Jeg er klar over at dette handler om MS, men mit spørgsmål drejer sig mest om mine hjerteproblemer: Kan disse have forbindelse med MS?
Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang