Gå til hovedindhold

Hvad skal jeg gøre ved, at mor får det dårligere

Spørgsmål

Jeg er en ung fyr på 25 år, hvis mor har sclerose. Jeg er lidt usikker på, hvor mange år hun præcist har haft det i, men hun var rask det meste af min barndom, hvor jeg gik i folkeskole og hun arbejdede. Jeg husker tydeligt, da hun var rask og kunne alt selv, hun var en sej mor på alle punkter. Pludselig måtte hun sige sit job op på grund af sygdommen, men hun var trods alt rask nok til at kunne foretage sig ting de fleste af dagene, som at handle ind osv.

Jeg har 2 mindre brødre, hvor den mindste stort set kun husker hende som den syge mor. Han har altid været der for hende og hjulpet hende med alt, da jeg tog på efterskole og flyttede hjemmefra, og ikke meget senere tog den mellemste bror på efterskole. Nu er den mindste taget på efterskole, og den mellemste flyttet hjemmefra, det lægger et stort pres på min far, og jeg ved min mor er meget ked af, at vi ikke er der længere udover hver søndag, hvor vi har tradition for at komme hjem. Men min mor har fået det meget værre, og skal have hjælp med at komme fra kørestol over i lænestol, hjælp til at spise og kan knap nok selv komme på toilettet.

Hun har heldigvis fået sin bedste veninde som hjemmehjælper, hvilket vi alle er utrolige glade for, og det tror jeg også hun er. Men hun er svær at kommuniker med, hvilket går hende meget på, at hun ikke kan være med i samtalerne på normal vis. Og jeg får det altid pisse dårligt over at komme hjem og se, hvor skidt hun i grunden har det, selvom hun virker "glad". Hun tager det ihvertfald sejt, taget betragtning af hvor lidt hun kan.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal takle situationen, jeg har det rigtig dårligt på hendes vegne og græder meget meget nemt, men har dog holdt det skjult for min far, mor og brødre. Jeg føler, jeg skal gøre mere for hende, men ved ikke hvad det skulle være. Jeg ønsker, hun får nogle bedre hjælpemidler, jeg ønsker, hun får det bedre, jeg ønsker, hun får flere glædes oplevelser, men det jeg aller mest ønsker mig er, at hun får det bedre mentalt og måske kunne være bedre istand til at inddrage sig i samtaler, for det ved jeg betyder rigtig meget for hende. Hun begyndte pludselig at græde ved bordet til spisning i dag, hvilket var rigtig ubehagligt. Det var min far der triggede det med en kommentar omkring hendes spisemåde, men hvad der lå bag det - ifølge min far, som vi snakkede om i bilen på vej hjem - var at hun ikke rigtig kan være med i samtalerne, og det er måske både på lytte niveau og det at sige noget selv, det ikke første gang hun har grædt over det. Har I nogle gode forslag til, hvad der vil kunne styrke hende, rent mentalt? Det skal siges hun ikke tager medicin længere, da det ikke har gjort noget godt for hende.

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang