Gå til hovedindhold

Hvordan fortæller jeg mine børn om min sclerose

Spørgsmål

Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for et godt råd i forhold til hvad, hvornår og hvordan jeg skal fortælle mine børn, at jeg har MS. Jeg er i den heldige situation, at min sygdom er meget fredelig. Jeg lever et helt normalt liv med fuldtidsarbejde. Dog tager jeg bevidste hensyn til sygdommen, og har siden diagnosen i store træk fulgt Swanks MS diæt, og vi spiser normalt alle den samme kost.

Jeg har 3 børn i alderen 0-7 år, der alle er født, efter jeg fik stillet diagnosen i 2003. Da det ikke er noget der påvirker min hverdag udover kosten, er det ikke noget jeg har fortalt hverken børnene eller vores lokalområde. Når børnene har stillet spørgsmål til, hvorfor jeg ikke spiser rødt kød eksempelvis, har jeg bare sagt at det ikke er godt for mig. Jeg har haft et attak sidste år, men ellers ikke mærket noget mens jeg har haft børn. Det var en ret stor føleforstyrrelse, men mine dengang 2 børn mærkede ingen forandring i deres hverdag, ligesom de heller ikke fik at vide, at jeg mærkede noget.

Min ældste søn er nu så gammel, at jeg er opmærksom på, at han snart kan læse, hvad der står på posten, ligesom han kan overhøre uforsigtige familiemedlemmers snak, og jeg ønsker på ingen måde, at han skal høre det fra andre end mig. Jeg føler derfor, at han snart bør have det at vide. Men hvis han skal have det at vide, skal begge de 2 store børn have det at vide, for jeg synes ikke, vi kan kræve at den store skal kunne holde det hemmeligt. Men den mellemste tænker meget over døden i øjeblikket, så hvordan sikrer vi, at han ikke kommer til at bekymre sig unødigt?

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang