Hvordan hjælper jeg min ven, hvis mor har MS
Jeg har en ven, hvis mor har fået sclerose for et år siden. Min ven er ikke vant til at tale om sine problemer og drukner dem i alkohol og stoffer. I weekenden da han var fuld, begyndte han at græde og sige alle mulige ting med, at han ville håbe, at hans mor var død, og at han nogle gange heller ikke synes, at det var værd at leve. Jeg var der for ham imens han græd, men nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal stille op. Han taler ikke med nogen om sine problemer, og jeg er bange for, at han er meget ensom med hans mors sygdom, selvom han har mange venner. Jeg vil gerne tage en snak med ham, men hvordan rækker man ud? Og findes der terapigrupper for folk med scleroseramte forældre?
Tak for din henvendelse, hvor du spørger til hvad man kan gøre, når en der er tæt på er påvirket af at være pårørende til en person med sclerose. Du vil gerne hjælpe, men er i tvivl om hvordan. Din ven er heldig at have en som dig, der bekymrer sig om ham.
Uanset hvordan vi reagerer udadtil, så påvirker det os, når et familiemedlem eller en ven har sclerose. Jeg er ikke i tvivl om, at sclerosen fylder hos din ven, men det virker som om, han har svært ved at give udtryk for, hvad der rører sig hos ham. Du har oplevet, at alkohol hjalp ham til at løsne op og begynde at tale. Måske kan han igen føle sig tryg nok til at tale med dig, uden at behøve at drikke. Du kan sige til ham, når han er ædru, at du var glad for at han betroede sig til dig, og at du gerne vil fortsætte snakken. Samtidig kan du fortælle ham, at hans reaktion jo er forståelig, når man tænker på hans situation, og at han ikke behøver gå alene med de tanker, han gør sig. Hvis du synes, at det er svært at få taget hul på snakken med din ven, kan du evt. bruge dette svar til at vise ham og starte snakken ud fra.
Jeg hæfter mig ved, at din ven fortæller, at han ind imellem føler, at det ikke er værd at leve. Det er selvfølgelig en voldsom ting for ham at sige højt og for dig at få at vide. Jeg tænker, at det kunne være vigtigt at fortælle din ven, at du bliver meget bekymret, når han har disse tanker, og at han har brug for noget hjælp i denne svære situation, som han befinder sig i. Du kan opfordre ham til at gå til sin egen læge og fortælle om disse tanker. Så står du ikke alene med ansvaret for at vurdere, hvilken hjælp, han bør have.
I forhold til overvejelserne om hans mors sclerose, så er der også her hjælp at hente hos dygtige professionelle, som ved en masse om sclerose og det at være pårørende. Scleroseforeningen er i høj grad også et tilbud til de pårørende, og her kan din ven som medlem gøre brug af gratis individuelle psykologsamtaler, for at få vendt tankerne om hans mors sygdom. Han kan ringe hver dag mellem kl. 11 og 12 på tlf. 3646 3646; her sidder en psykolog klar til at høre noget mere om hans situation og henvise ham til samtale. Der findes ikke terapigrupper for voksne pårørende med scleroseramte forældre, men psykologen vil kunne hjælpe med at skabe kontakt til en anden i samme situation som han selv.
