Hvordan påvirker kejsersnitsbørns tarmflora risikoen for udvikling af MS
Min mand har sclerose og fik diagnosen i 2007. Han har det godt og mærker ikke noget til sin sygdom. Han tager medicin som injektion hver 14. dag, men ellers "fylder" sygdommen ikke så meget.
Vi har to børn, og overvejer om vi skal have endnu et barn. Umiddelbart føler vi begge lyst og overskud til at tage i mod endnu et barn, men en bekymring står i vejen. Begge vores børn er blevet født ved kejsersnit efter langvarige forløb. På den baggrund anbefaler lægerne, at en tredje graviditet skal ende i et planlagt kejsersnit. Min bekymring går på de fordele, som et barn går glip af, når det kommer ud via kejsersnit. Her tænker jeg på de studier, som har undersøgt sammenhængen mellem kejsersnit og fraværet af en varieret bakteriekultur i barnet efterfølgende og sammenhængen til en lang række sygdomme. Blandt andet autoimmune sygdomme.
Da vi besluttede at få børn, havde vi "arveligheds-faktoren" oppe til overvejelse, men at vores børn derudover har fået en lidt mindre god start - kejsersnittet - havde jeg ikke kalkuleret med. Det giver mig en bekymring i forhold til vores to børn, som jeg ikke kan gøre noget ved - og som jeg derfor i nogen grad kan lægge på hylden. Men er det forsvarligt at bringe flere børn til verden med den viden, der nu er? Er der tale om en risiko i en størrelsesorden, hvor man må sige at livet i sig selv jo er "farligt", eller bør vi indstille evt. planer om en større familie? Min mand har også astma og har tidligere været ramt - omend i mild grad - af psoriasis. Han har således en historie med autoimmune lidelser.
Dit spørgsmål går på, hvorvidt den reducerede overførsel af mikroorganismer fra mor til barn ved kejsersnit-fødsel, kan gøre barnet mere sårbar for autoimmune sygdomme og MS i fremtiden. Vi ved aktuelt meget lidt om dette, men formentlig er risiko-øgningen så forholdsvis lille, at det i andre af livets forhold ikke vil påvirke vores beslutninger. Jeg kan godt forstå, du gør dig dine overvejelser om at få flere børn, når nu din mand har MS, men statistikken siger, at du trods alt skal føde ca. 33 børn, før der er risiko for, at et af dem får MS, og det virker jo ikke umiddelbart afskrækkende.
Hvad angår overførsel af mikroorganismer fra mor til barn ved kejsersnit-fødsel, søges dette kompenseret på mange fødeafdelinger i landet, ved manuelt at overføre sekret fra kvindens fødselsveje til barnet, så denne overlevering bevares. Det vil gøre barnets bakterieflora mere normal og reducere risiko for mulige sygdomme i fremtiden. Endelig er såkaldt co-morbiditet ved MS og andre autoimmune sygdomme, dvs. risiko for at få autoimmune sygdomme hvis man har MS og omvendt, meget lille. En dansk registerundersøgelse fra 2014 kunne slet ikke se nogen effekt hos kvinder, og hos mænd var effekten meget lille. Samlet set bør din mands MS, hans andre sygdomme og et fremtidigt kejsersnit ikke afholde jer fra, at få endnu et barn, hvis I ønsker det.
Morten Blinkenberg, neurolog
Videnskaben kan endnu ikke give et entydigt svar på om og, hvordan kejsersnit hænger sammen med barnets risiko for udvikling af autoimmune sygdomme senere i livet. Der er blevet gættet - meget. Men det er langtfra klarlagt endnu. Et af gættene er, at sammensætningen af barnets tarmflora, blandt mange andre ting, kan have en indflydelse. Men vi står altså stadig med et puslespil, der mangler 80% af brikkerne.
Det vi ved om nyfødtes tarmflora indtil nu, er at den indeholder færre bakteriestammer og har en anderledes sammensætning, når barnet er forløst ved kejsersnit fremfor ved vaginal fødsel. Vi antager at en stor del af forklaringen er, at kejsersnitsbørn ikke bliver koloniseret med vaginal-floraen, ligesom vaginalt fødte børn gør på vej ned gennem vagina. Men der er andre faktorer, der spiller ind. Fx er der færre der ammer i de lande med den højeste kejsersnits-frekvens, og amning (både modermælkens sammensætning, og det at barnet får moderens hudflora ind i munden, når det sutter) spiller også en meget stor rolle i sammensætningen af barnets tarmflora. Desuden kan man spekulere på, om kejsersnitsbørn verden over får lov at ligge ligeså tidligt og ligeså ofte hud-mod-hud med forældrene efter fødslen. Og så tilbringer kejsersnitsbørnene formentlig også flere af deres første levedage i et hospitals-miljø kontra hjemme-miljøets flora. Kejsersnitsbørn verden over bliver også udsat for mere antibiotika (gennem modermælken), da praksis de fleste steder er at behandle mor rutinemæssigt med antibiotika under kejsersnittet. Og hvis mor får antibiotika, ændres hendes tarmflora, som hun giver videre til barnet indirekte i hjemmemiljøet. Så der er mange ukendte i ligningen, og så er der også forhold, som slet ikke har noget med floraen at gøre, at tage hensyn til.
Den opmærksomhed der har været på emnet gennem noget tid, har dog ført til at man på mange fødesteder er meget opmærksomme på, at barnet bliver koloniseret med så god en flora som muligt. De fleste steder praktiseres af den årsag såkaldt "Hands-off"- ammehjælp, hvor personalet er opmærksomme på, at undgå at røre ved barnet, når de giver ammehjælp, for ikke at kolonisere det med hospitals-bakterier. De fleste steder undgår personalet i videst mulig omfang i det hele taget at røre ved barnet i nogen situationer overhovedet. De fleste steder er også opmærksomme på, at lægge barnet op til moderen hud-mod-hud så hurtigt efter forløsningen som overhovedet muligt, nogle steder allerede mens moderen bliver syet sammen efter kejsersnittet. Alle steder opfordrer begge forældre til at have barnet liggende hud-mod-hud så tidligt og så ofte som muligt. På den måde sørger man for at kolonisere barnet bedst muligt med forældrenes gode bakterieflora. Og så har vi i Danmark af forskellige årsager praksis med at udskrive familierne til hjemmet hurtigst muligt, hvilket giver kortest mulig tid i hospitals-miljøets flora-påvirkning. Og vi er herhjemme restriktive med antibiotika, og giver det kun når det er nødvendigt.
Men risikoen for netop jeres kommende barn tør jeg ikke gisne om, udover at dets risiko for at udvikle MS, når kun den ene forælder har det, overordnet set er ca. 1-3%.
Så beslutningen er stadig jeres udfra et meget spinkelt videnskabeligt grundlag. Men skulle I vælge at udvide familien, kan I dog være særligt opmærksomme på de nævnte metoder til at fremme koloniseringen af barnets tarm med den bedst mulige flora, nemlig Tidlig hud-til-hud kontakt, helst under selve kejsersnittet, hvis muligt:
Hyppig hud-til-hud kontakt.
Amning, hvis muligt.
At kun I håndterer barnet (altså undgå at personale/besøgende rører barnet), hvis muligt.
Tidlig hjemskrivning, hvis muligt.
Joanna Bjørklund Rasmussen, Jordemoder
