Gå til hovedindhold

Hvordan støtter men bedst personen med sclerose

Spørgsmål

Jeg er i den situation, at jeg har en storesøster med sclerose. Hun har haft diagnosen i snart 4 år, og hun er ikke fysisk ramt. Til gengæld er hun ramt på psyken, og i øjeblikket er hun "rigtig svær at være i familie med".

Det jeg mener med ovenstående er at hun skaber splid i familien, og vi ved ikke om vi skal give hende det "spillerum" og lade hende te sig som hun vil, eller om vi skal sætte en stopper for hendes opførsel - og i givet fald hvordan?

Hun vil gerne styre andre folk, og hvis de ikke lige gør som hun forventer, bliver de lagt på is. Samtidig blander min søster andre familiemedlemmer ind i det hele, og når hun så fortæller mig hvad eksempelvis vores gamle mormor har givet af gode råd, fordrejer min søster sandheden, så det lige passer ind i hendes kram.

Hun har ingen situationsfornemmelse, hendes dømmekraft er svag og hendes reaktioner er meget primitive og følelsesladede - hun tænker ikke fornuftigt over konsekvenserne af hendes handlinger, og alle vi andre (den nære familie) har indtil videre bare stået tavse på sidelinien og ladet hende køre hendes eget løb, også selvom det ofte har betydet, at hun har gjort os meget kede af det.

Opfattelsen fra vores side synes lidt at være: ”Jamen det er jo fordi hun er syg”. Jeg tænker ofte på hvordan situationen vil være om 10 år eller 20 år, hvis hun fortsat får lov til at styre det hele. I øjeblikket er det vores forældre der er lagt på is, og det er især hårdt for min mor.

Hvis jeg skal koge det hele ned til et par spørgsmål, har jeg brug for hjælp til at forstå hvordan jeg/vi skal gribe det hele an? Min søster har jo også svært ved at erkende, at det i bund og grund er hende selv, der er problemet, og ikke nødvendigvis alle os andre der er sat i verden for at genere hende. Hvordan undgår vi, at hun føler sig angrebet? Hvordan tackler vi denne situation bedst muligt?

Som ekstra information, kan jeg sige, at hun altid har været meget umoden, og at hun altid har haft en ”vanskelig sjæl”. Så denne opførsel er altså ikke en der er kommet ud af den blå luft - den er nok bare tiltaget siden hendes teenage-år. Hendes selvværd er nok heller ikke i toppen. Hun er 32 år gammel nu. Hun er gift og har 2 små børn, og så er hun førtidspensionist.


Jeg vil desuden rigtig gerne snakke med en psykolog om det, men jeg har desværre ikke mulighed for at ringe i Jeres telefontid. Er det muligt at træffe en af jer psykologer efter kl. 16.00?

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang