Indgåelse af aftale i h. t. sygedagpengelovens § 56

En § 56 aftale er en rigtig god mulighed for lønmodtagere med en kronisk lidelse, der kan medføre øgede fraværsdage.

Aftalen kan dog ikke bruges til en fast nedsættelse af arbejdstiden, men måske vil det alligevel være relevant for dig at tale med din arbejdsgiver om muligheden.

Nedenstående er klip fra vejledningen:

Kapitel 21 – Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom mv.

56.1 Aftalens omfang
Der er efter lovens § 56 mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en lønmodtager, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til sygedagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen.
Alle lønmodtagere har mulighed for at indgå en § 56-aftale, hvad enten de har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge, og uanset om de er privat eller offentligt ansatte. Dette gælder også personer, der får social pension.
Der vil også ofte være mulighed for at indgå en § 56-aftale i revalideringstilfælde, hvor den pågældende under oplæringen eller optræningen modtager løn. I mange tilfælde vil en § 56-aftale være en betingelse for, at et sådant arbejdsforhold kan etableres.
Det er derfor vigtigt, at kommunerne vejleder arbejdsgiverne om denne mulighed.
Personer, der er ansat i fleksjob, kan der ikke indgås § 56-aftaler for. Det skyldes, at de har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag. De er undtaget fra beskæftigelseskravet og er derfor altid sikret ret til sygedagpenge.

56.2 Betingelser for indgåelse og fornyelse af en § 56-aftale Af lovens § 56, stk. 2, nr. 1, fremgår, at en § 56-aftale kan indgås, når lønmodtagerens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.
Der kan således f.eks. ikke godkendes en § 56-aftale for en mand, som skal være til stede ved hustruens behandlinger for barnløshed, hvis barnløsheden alene skyldes kronisk sygdom hos hustruen.
Ved vurderingen af, om der foreligger en sådan sygdomsrisiko, må der lægges vægt på et lægeligt skøn over den fremtidige fraværsrisiko. I tvivlstilfælde kan det hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning.
Ved vurderingen af fraværsrisikoen må der desuden tages hensyn til arbejdets karakter. Derfor kan det forekomme, at en aftale kan godkendes i relation til et arbejdsforhold, men må afvises i et andet.
Se endvidere Principafgørelse D-12-98, hvorefter et forventet fravær på ca. 3 måneder ikke var langvarigt nok til at give grundlag for en § 56-aftale.
En § 56-aftale kan desuden indgås, hvis lønmodtageren skal indlægges eller gå til ambulant behandling, og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet, jf. lovens § 56, stk. 2, nr. 2. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en lønmodtager på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge i 21 kalenderdage inden for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse, jf. lovens § 56, stk. 2, nr. 3.
Der er ikke noget krav om, at de 21 kalenderdage skal være én sammenhængende periode. Dage med delvist sygefravær med nedsatte sygedagpenge tæller som hele dage.
Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse.
En godkendt § 56-aftale omfatter også refusion af sygedagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation.
Når aftalen indsendes til kommunen, skal det oplyses, hvornår indlæggelsen eller den ambulante behandling blev besluttet og det omtrentlige tidspunkt for indlæggelsen eller behandlingen. Lægens udtalelse skal ledsages af sygehusets eller behandlingsinstitutionens attestation enten i form af journaludskrift eller genpart af sygehusets eller institutionens indkaldelse. En eventuel rekreationsperiodes nødvendighed skal være særskilt attesteret af læge eller sygehus.
Arbejdsgiveren har kun pligt til at udbetale sygedagpenge i forbindelse med ambulante behandlinger, efterbehandlinger og kontrolundersøgelser, når disse enten medfører hele fraværsdage eller giver ret til nedsatte sygedagpenge.
§ 56-aftaler, der er indgået på grund af forestående indlæggelse eller ambulante behandlinger, omfatter ikke senere egentlige sygeperioder efter arbejdets genoptagelse, selv om den nye sygemelding står i forbindelse med den lidelse, der er blevet behandlet under indlæggelsen eller de eventuelle efterbehandlinger.

56.3 Fornyelse
Aftalen kan godkendes for op til 2 år ad gangen. Aftalen kan herefter kun fornyes, hvis lidelsen har medført mindst 10 fraværsdage i det seneste år. Dage med delvist fravær tæller som hele dage. Kun hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i lønmodtagerens erhvervs- eller helbredsmæssige forhold, kan denne 10-dages regel fraviges. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der hen imod udløbet af det år, hvor § 56-aftalen er gældende, er et tiltagende antal fraværsdage på grund af en forværring af helbredstilstanden.
Endvidere henvises til Principafgørelse D-7-02. Her kunne aftalen fornyes, da lønmodtageren havde 3 langvarige eller kroniske lidelser, som tilsammen medførte over 10 fraværsdage i det forløbne år.

56.4 Aftalens gyldighed
Aftalen indgås skriftligt (blanket dp 211) og skal godkendes af lønmodtagerens bopælskommune.
En § 56-aftale gælder for op til 2 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211.
§ 56-aftaler kan ikke bruges ved en varig nedsættelse af arbejdsevnen, f.eks. ved at lønmodtageren har en eller flere faste ”sygedage” om ugen. I disse situationer må der ses på muligheden for støtte efter de sociale kapitler.
Før en aftale udløber, bør kommunen give aftalens parter besked om, at der i givet fald må indgives ansøgning om fornyelse af § 56-aftalen. Efter den dato, hvor den oprindelige aftale udløber, bærer arbejdsgiveren risikoen, medmindre der allerede er indsendt ansøgning om forlængelse af aftalen, og denne bliver godkendt af kommunen.
Til toppen

57.1 Tidspunktet for ret til refusion
Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse, jf. lovens § 57, stk. 1. Det gælder også, hvis aftalen indgås under en fraværsperiode. Aftalen får først virkning, når arbejdsgiveren næste gang skal udbetale sygedagpenge i de første 21 dage af en fraværsperiode, se Principafgørelse D-10-98 [nu: 71-15].

57.2 Krav for refusion
Tilbagedatering af § 56-aftaler, f.eks. fra en sygeperiodes begyndelse, kan ikke godkendes. Er der forløbet længere tid mellem aftaledatoen, dvs. den dag, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren har underskrevet anmodningen om § 56-aftale og den dag, hvor anmodningen modtages i kommunen til godkendelse, kan kommunen vælge at godkende aftalen med virkning fra modtagelsesdatoen.
Hvis lønmodtageren er fraværende på grund af en anden sygdom, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en fraværsperiode er omfattet af § 56-aftalen.
Det er ikke nødvendigt at forny en § 56-aftale, hvis lønmodtageren flytter til en anden kommune, mens aftalen er i kraft.
Aftalen forudsættes efter loven indgået mellem lønmodtageren og en bestemt arbejdsgiver. Der skal derfor indgås en ny aftale, hvis lønmodtageren skifter arbejdsplads.
Aftalen med den nye arbejdsgiver vil dog normalt kunne godkendes uden fornyet lægeerklæring, hvis det drejer sig om arbejde inden for samme branche eller arbejdsområde. Kommunen vil i sådanne tilfælde kunne give den nye arbejdsgiver et telefonisk forhåndstilsagn om godkendelse.