Gå til hovedindhold

Kognitive problemer/demens

Spørgsmål

Jeg er en kvinde, som har en mor med sclerose, som hun har haft i godt 30 år. Hun har altid boet for sig selv og har haft viljestyrken til at klare sig selv, så vidt det var muligt. Hun har i mange år godt kunnet gå rundt, da hun har skinner på begge ben og har hjælpemidler til rådighed (kørestol, rullebord, ramper, el-køretøj). Hun har haft hjemmehjælper i mange år, men er blevet reduceret en hel del. Min mand og jeg har tit hjulpet hende med større indkøb, hvis det var mere end hvad hun kunne have på sin lille el-køretøj.

I mange år har sclerosen "stået stille" som vi siger, og der har ikke rigtig været noget alvorligt omkring den. Min mor arbejder på et beskyttet værksted, som hun virkelig holder meget af, og er med til at holde modet oppe. Hun har før haft ophold på sclerosehospitalet i Haslev, hvilket hun ikke har været de sidste tre - fire år. For ca. 1½ år siden fandt hun en kæreste, som hun mere eller mindre er flyttet ind til, hvilket vi synes er dejligt for hende.

Men omkring den tid hvor hun fandt denne kæreste er det gået mere og mere ned af bakke for hende. Hun virker mere og mere fraværende, trist og glemmer hurtigt. Et eksempel er, at vi har lige haft vores datter på efterskole, og når vi har været sammen med min mor og hendes kæreste, bliver hun ved gentagne gange at spørge om, hvornår vores datter kommer hjem fra efterskolen. Hun kan spørge hver 20. minut og får det samme svar hver gang, for ikke at forvirre hende. Min moster har for noget tid siden fået konstateret kræft og kan ikke helbredes. Også der er vi gentagne gange nød til at fortælle hende, at hun skal dø af sygdommen, og det er for ikke at "pakke" det ind, for jeg tror hun bliver mere forvirret, hvis hun ikke får tingene af vide kort og direkte.

Jeg synes det er lidt overvældende i øjeblikket, at skulle takle min mors sygdom, på den måde det er i "udvikling" og så også min moster nu. Vi er bekymret for min mor, og vi tænker også det nok har noget med sygdommen at gøre, og alt det medicin hun indtager. Vi ved ikke hvad det næste er, eller hvad vi kan forvente, men vores tanker går lidt på, om hun kan risikerer at glemme helt (demens)? Og hvordan vi skal takle hende, for - ja nok mest mig, kan nemt blive irriteret, og det synes jeg heller ikke er fair over for hende, for det giver dårlig samvittighed bagefter.

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang