Ledsageordning
Spørgsmål
Jeg har sclerose på 8. år nu, har dropfod og kraft nedsættelse i højre side. Benytter kørestol når vi er ude. Kan min kone blive registret som hjælper for mig, når vi er ude? Og hvordan forgår sådan noget?
Svar
Jeg tror, at du spørger om din kone kan blive godkendt som ledsager for dig. Først skal du selvfølgelig søge en ledsageordning, læs mere om betingelserne på Scleroseforeningens hjemmeside om ledsageordning og på Borger.dk.
Hvis du bevilges en ledsageordning har du mulighed for at pege på en ledsager selv, i lovgivningen står, at "det ikke kan være en nær pårørende". Nogle kommuner godkender det alligevel, hvorvidt det kan være tilfældet for dig - i givet fald - kan jeg ikke udtale mig om.