Gå til hovedindhold

Nedsat arbejdstid

Spørgsmål

Jeg ønsker at gå ned i tid på jobbet. Dels kæmper jeg med noget træthed, og dels har jeg for 10 måneder siden fået en lille dreng, som kræver ekstra energi. Jeg kan simpelthen ikke tage vare på mig selv og min sygdom på fuld tid. Jeg har imidlertid ikke råd til at få halv løn, så har brug for en eller anden form for støtte. Hvad er mine muligheder? Folk taler om sagsbehandlere, hvordan får jeg sådan en?

Svar

Jeg tænker, at du har talt med din arbejdsgiver vedrørende genoptagelse af arbejdet efter endt barsel, jeg tænker også, at du har en aftale efter sygedagpengelovens § 56. Du spørger, hvordan du får fat i en sagsbehandler, jeg vil foreslå, at du sammen med din arbejdsgiver kontakter Jobcentret med henblik på rådgivning fra en fastholdelseskonsulent fra Jobcentret. Fastholdelseskonsulenten skal vejlede dig og din arbejdsgiver om mulighederne for at fastholde dig på arbejdspladsen.