Øjenstyret kommunikationssystem
Jeg står i den situation, at jeg har været hjælper hos en kvinde med sclerose gennem snart 2 år. Hun er lammet fra halsen og ned, og har ikke længere mulighed for at spise pga. fejlsynkning. Hendes sprog er blevet sværere at forstå, og jeg går nu og overvejer hvilke muligheder vi har ift. kommunikation? Kommunikationen er generelt svær med hende, og det er både frustrerende for os, men i høj grad (hvis ikke mere) for hende. Jeg har søgt rundt omkring på nettet, og har bl.a. kigget på de skærme der kan styres med øjnene, hvad er kravene for at kunne få sådan et hjælpemiddel?
Der er flere former for kommunikationshjælpemidler der kunne være en løsning for hende, alt efter hvor meget hun selv er i stand til. Men kan hun alene bevæge sine øjne kunne øjenstyring være en mulighed. Øjenstyring består af et kamera og et pc program, som gør det muligt for en person at styre alle funktioner på en pc ved brug af øjenbevægelser. På hmi-basen kan man læse mere om de enkelte modeller.
Jeg kan godt forstå, at det giver problemer og frustrationer, når I ikke kan kommunikere sammen, og jeg vil derfor foreslå jer, at I bistår borger i at kontakte/ansøge kommunen for at få en vurdering af, om hun kan have glæde af et kommunikationssystem. Hvorvidt hun opfylder kravene/betingelserne for at få bevilliget et kommunikations system er meget de sammen ting som ved mange andre hjælpemidler, der skal bl.a være et væsentligt behov, og der skal laves en konkret vurdering af den enkeltes behov Jf Servicelovens §112 og 113.
Jeg tænker, at det er et væsentligt behov, at I skal kunne kommunikere sammen omkring hendes pleje, men hun skal vel også kunne kommunikere med sin familie, venner og bekendte. Jeg tænker, I kan hjælpe hende meget i ansøgningen ved at synliggøre de situationer, hvor den manglende/misforstående kommunikation har givet jer og borger problemer. Det kan I gøre ved at skrive dem ned.