Sclerose og depression
Jeg har hørt, at man ved et attak får kortvarige symptomer på dyb depression, fordi attakket udløser en produktion af det samme hormon som ved en dyb depression. Man bliver altså ikke kun pga. det følelsesmæssige aspekt kortvarigt depressiv, men også/mere pga. en kemisk reaktion i hjernen. Har jeg forstået det korrekt? Hvor kan jeg læse mere om emnet?
Det er velkendt at mennesker med sclerose har øget risiko for at udvikle depression. Det at få en kronisk sygdom og udvikle funktionshæmmende neurologiske symptomer, kan i sig selv være en årsag til at blive deprimeret.
Der er imidlertid også forskning, der tyder på, at såfremt sclerosen rammer i bestemte dele af hjernen, er der større risiko for at få en depression. Der er flere undersøgelser der viser, at mennesker med sclerose og svær depression, har øget mængde plak i pandelapper og tindingelapper. Det er stadig ikke helt klarlagt, hvordan scleroseplak i disse områder påvirker humøret, men man antager, at det er på grund af ændringer i et signalstof i hjernen, der hedder serotonin. Du kan finde meget litteratur på nettet om serotonin og depression, fx på Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Serotonin).
