Sclerose og kirurgiske indgreb
Jeg er en kvinde på 23 år, som blev diagnosticeret med attakvis sclerose i juni i år (med første symptom i april) og har været på Aubagio siden juli. For ca. 2 år siden fik jeg en gastric bypass, og har tabt mig over 70 kg. Jeg har derfor meget overflødig hud, som generer mig både fysisk og psykisk. Fremtidsplanen var, at jeg skulle have fjernet hud, når jeg opfyldte kravene til det. Vi snakker om 3 store kirurgiske indgreb i alt (for mave, lår og overkrop+arme). Jeg er dog blevet bekymret for, om jeg overhovedet kan indstilles til sådanne indgreb pga. min sygdom. Gør sclerosen sådan, at det er fuldkommen udelukket?
Du nævner ikke om og hvilke symptomer du har, men jeg kan ikke se, at nykonstateret sclerose har nogen indflydelse på indgrebet.