Skal vi fortælle børnene om fars sygdom?
Min mand har nu officielt fået diagnosen, men vi har vidst det et par år. Han er pt ikke mærket meget af det udover træthed. Vi har opdaget en sammenhæng ved attacks og derefter er han træt i et par dage. Men ellers er det pt forholdsvis mildt.
Vores spørgsmål er, om vi skal fortælle vores børn det? Vi har læst en masse om det og hælder til ja. Har fået tegneserien. Vores børn er 6 og 8½ og det er primært den store vi tænker på. Dog har vi vores forbehold - dels fordi hun er en betænksom pige og dels fordi det ind til nu har været mildt. Min mand får taget blodprøve hver 14. dag og tager dagligt medicin (hvilket hun ikke har spurgt til).
Vi er bange for at give hende unødvendige bekymringer, og ved også at hun muligvis kan få dem ved at vi tier....
Tak for din mail, hvor du fortæller om jeres dilemma: Skal I fortælle jeres børn ( 6 og 8½ år) om deres fars sygdom, eller skal I vente. Det er dejligt at høre om alle jeres overvejelser for og imod, som jeg ved I deler med mange andre forældre i samme situation.
Du skriver, at din mand har haft sclerose nogle år, at han tager daglig medicin (det ser børnene, men de har ikke reageret på det) og at han får taget blodprøver hver 14. dag. Du skriver, at han, ud over træthed, heldigvis ikke er mærket af sclerosen.
Generelt vil jeg sige, at når en forældre får Sclerose giver det anledning til mangeartet bekymringer og åbner op for mange spørgsmål. De største bekymringer er ofte omkring ens børn. De fleste forældre er i tvivl om, hvad og hvornår de skal fortælle børnene om sygdommen, meget ofte fordi de ikke ønsker at gøre deres børn kede af det eller give dem unødige bekymringer. Nogle forældre vælger derfor ikke at fortælle deres børn om sygdommen.
Jeg er glad for at høre, at du og din mand hælder mest til, at fortælle jeres børn om sclerosen og jeg vil anbefale, at I gør det. Børn registrerer hvad der sker omkring dem og gør sig mange tanker, specielt omkring ting der ikke bliver italesat.
Fra børnepsykologien ved vi, at børn fra ca. 6 års alderen begynder at forstå, registrere og forholde sig til, hvad der sker omkring dem, hvor de tidligere var mere optaget af deres egen verden. Hvis børn ikke helt forstår, hvorfor ting sker, så laver de deres egne historier i forsøg på, at få styr på oplevelserne.
Jeg vil anbefale, at I fortæller jeres børn om deres fars sygdom på en måde, der er tilpasset deres alder og udviklingsniveau. I skal naturligvis tage højde for, at jeres ældste datter er en betænksom pige, og det er vigtigt, at hun ikke skal føle et større ansvar i forhold til sin far og jeres families trivsel. Jeg tænker, at det er vigtigt at fortælle om sygdommen på en udramatisk måde, hvor det understreges at det ikke er en sygdom man dør af. Dette ud fra at det naturligvis er det børn frygter mest i livet. Min erfaring er, at børn accepterer sygdomsbeskrivelser ”på en naturlig / enkel måde”, og at de måske i første omgang ikke har så mange spørgsmål. I Jeres tilfælde kan det hjælpe dem til en forståelse af, hvorfor han tager medicinen. På længere sigt vil de formodentlig stille spørgsmål. Det er vigtigt, at I fortæller, at de altid kan og skal stille spørgsmål, hvis de har nogen.
Jeg kan anbefale jer, at læse artiklen ”forældreskab – at fortælle børnene om diagnosen”, der ligger på foreningens hjemmeside under forældreskab. Artiklen sætter ord på flere af de tanker, der knytter sig til at fortælle ens børn om sclerosen. Derudover kan I, også på vores hjemmeside, gå ind under ”Sclerose for børn”, som henvender sig til børn mellem 5-12 år og deres forældre. Her kan børn få viden om, hvad sclerose er.
Hvis I er medlem af Scleroseforeningen, har I mulighed for at benytte jer af vores gratis psykologrådgivning. I kan kontakte os dagligt på telefon 35 46 36 46. Her har I også mulighed for at blive henvist til en psykolog i det område i bor. I er naturligvis også velkommen til at skrive til os igen.
