Udfordringer med sivning ved siden af urinkateter
Jeg kommer hos en beboer, der har sclerose. Hun har både topkateter og almindeligt urinvejskateter. Der har været en del problemer med hendes almindelige kateter omkring sivning, og det bliver skiftet ofte.
Jeg undre mig over, om der muligvis er en anden løsning. Hun har ikke meget muskulatur tilbage, og kan ikke holde på vandet. Dette er lægens begrundelse for, at hun skal beholde sit kateter og ikke kun bruge topkateter. Jeg synes, hendes kateter skaber utrolig mange problemer for hende. Kan man gøre noget, så hun kun skal benytte urinvejskateter? Botox, en form for operation eller andet?
Jeg undrer mig også, over at denne borger både har et top-kateter og et uretralkateter (altså gennem urinrøret og til blæren). Det er meget atypisk og giver jo mulighed for flere komplikationer. Top-kateter er normalt den optimale løsning i forhold til hygiejne og placering, men det kræver, at der ikke er sivende inkontinens gennem urinrøret. Hvis det er tilfældet, så vil man vælge et uretralkateter og ikke et top-kateter. Du skriver at borgeren ikke kan holde på vandet, og derfor vil uretralkateteret være løsningen for hende.
Grunden til der stadig er sivning ved siden af, kan skyldes flere ting f.eks. manglende afløb til pose (kateteret er kinket eller stoppet til) og blæresammentrækning trods manglende urin i blæren. Denne blæresammentrækning kan skyldes overaktivitet af blæren, som er meget typisk for mennesker med sclerose, eller irritation af slimhinden f.eks. pga. 2 kateterballoner, for fyldte balloner eller urinvejsinfektion eller blæresten.
Overaktiviteten kan man afhjælpe med medicin f.eks. Betmiga (dette er bedst til ældre mennesker, da det ikke giver kognitive bivirkninger og ej heller forstoppelse som andre præparater mod overaktiv blære). Botox injektioner i blæren er også en mulighed, men ikke førstevalg til dem med permanent kateter.
Med hensyn til væsken i kateter-ballonen så skal der ikke mere end 5 ml i. Ellers bliver ballonen for stor og kan give slimhindeirritation, samt der kan gemme sig en del ml urin under, som så bliver presset ud ved siden af kateteret ved blæresammentrækning.
Så mit forslag er, hvilket selvfølgelig skal konfereres med lægen:
• Fjerne top-kateteret
• Sikre afløb og korrekt fixering af uretralkateteret og til benpose.
• Undgå urinvejsinfektioner (da det vil medføre blæresammentrækninger oftere end vanligt).
• Sikre at der er max. 5 ml i kateterballonen (og det skal være NaCl med glycerin, da alm. saltvand kan forsvinde gennem ballonmembranen).
• Afprøve Betmiga mod overaktiv blære (hvis ovenstående tiltag ikke har effekt nok).
• Ved skift af kateter pga. sivning skal man ikke vælge et større kateter, næsten bedre med et mindre, så str. 12 eller 14 er nok. Dog sikre godt flow igennem kateteret med sufficient væskeindtag og gerne 2 l/døgn.
Hvis problemerne ikke afhjælpes med dette, kan I overveje om borgeren er bedre tjent med kun at bruge en ble i kombination med faste toilettider og hyppige bleskift. Men det afhænger jo af andre omstændigheder som kun borgeren og I som personale kender til.
Eller I kan i samråd med lægen bede om en urologisk vurdering med hensyn til Botox. Her skal man dog vær forberedt på hospitals besøg 1-2 gange om året, og måske det skal foregå i fuld bedøvelse hos denne borger, og det er ikke at foretrække i kombination med sclerose, hvis det kan undgås. Mennesker med sclerose er ofte længere tid om at komme sig fysisk og kognitivt ovenpå bedøvelse. Men det er ikke ensbetydende med, at det helt skal udelukkes som et løsningsforslag.
