Gå til hovedindhold

At være barn af scleroseramt

Spørgsmål

Jeg er en pige på 15 år og er datter af en scleroseramt mor. Min mor fik konstateret MS i december 2006.

Jeg skriver her, fordi jeg har mange problemer med at min mor er syg. Jeg kan blandt andet ikke tale med hende i længere tid, uden at vi bliver uvenner. Vi har begge det man kalder et "svingende humør". Det har stået på i nogle år nu og jeg har virkelig prøvet at ændre mig til det bedre, men hver gang jeg gør noget dumt, er jeg tilbage hvor det hele startede. Om igen.

Jeg skrev på et tidspunkt en opgave i skolen om Multipel Sclerose - jeg fik 10, men hvis jeg havde skrevet med mindre "voksne" ord, sagde min lærer at jeg havde fået 12!

Jeg blev syg; psykisk syg. Hele min verden væltede bare sammen og jeg begyndte at kunne se og tale med min ellers afdøde mormor. Jeg blev sygemeldt en måned og begyndte at gå til psykolog. Jeg fik det bedre med tiden - men tiden læger alligevel ikke alle sår. Jeg tænker stadigvæk meget over det der skete, og hver gang nogen taler om det, begynder jeg at græde.

At jeg bliver så ked af det, når det bliver bragt på banen, skyldes nok at min mor har sclerose og at min mormor døde af kræft. Jeg er meget bange for at blive syg, selvom jeg godt ved, at sclerose ikke er arveligt i samme grad som mange andre sygdomme.

Jeg græder tit om aftenen samt når jeg ligger i min seng og gør klar til at falde i søvn. Jeg er bare så bange for at dø.

Jeg har tilmed sagt til min mor, at jeg vil have taget en blodprøve og en rygmarvsprøve, for at se om jeg får sclerose når jeg bliver ældre. Hun ved dog godt at hvis jeg så har en chance for at få det, vil jeg aldrig kunne lade være med at tænke over det.

Håber inderligt at I kan hjælpe mig, med nogle af alle disse tanker.

Svar

Log ind som medlem

Log ind med dit medlemslogin for at få adgang

Log ind

Ikke medlem?

Hvis du giver os din e-mail og telefonnummer, kan du få adgang mod, at du accepterer, at vi kan kontakte dig og fortælle mere om dine muligheder for at støtte scleroseforeningens arbejde

Anmod om adgang