Virkningsmekanismen ved Ocrevus
Spørgsmål
Jeg er kommet på Ocrevus og fik 1. hele dosis i februar i år. Er det ikke meningen, at Ocrevus skal fjerne B cellerne, så man derved ikke får attakker, eller husker jeg forkert? Hvad skal mine B celle tal helst ligge på nu efter 3 måneder?
Svar
I princippet har du ret, fjernelse af B celler er virkningsmekanismen ved Ocrevus. Der er dog ingen garanti for, at du ikke udvikler attak under behandlingen, men risikoen reduceres væsentligt. Ocrevus er nogle måneder om at virke. Man kan ikke angive en konkret værdi efter 3 måneders behandling, men man må forvente et væsentligt fald i B celler ofte “0 komma et eller andet”.