Gå til hovedindhold

Rap om Kap 2017

Små gule ænder skal sprede glæde

 

Af Knud Erik Aagaard Kristensen, frivillig i Scleroseforeningen

 

Det er bestemt med henblik på at sprede glæde, at Scleroseforeningens Lokalafdeling for Nordvestjylland og Lions Holstebro igen i år arrangerer Rap om Kap, og lader 3000 ænder følge Storåens strøm fra Sveavej til Færchtorvet og Storebro lørdag den 17. juni.

Ænderne droppes i åen klokken 12.30, og de første, de kommer til at glæde, er de tilskuere, der følger deres tur mod målet. De får mulighed for at glædes over det flotte syn, det er, når 3.000 små gule ænder kommer vuggende på åens vand. De næste, der kan glæde sig er de 15, der er så heldige at vinde en af de flotte gevinster, lokale erhvervsdrivende har skænket til det gode formål, og endnu flere kan glæde sig over, at der på de ANDelsbeviser, de har købt, er 8 gavekort, der også er skænket af erhvervsdrivende, og som kan bruges til fordelagtige køb. Sidst, men ikke mindst, vil der helt sikkert blive spredt glæde hos de mennesker, der får del i det overskud, som Scleroseforeningen Lokalafdeling og Lions Holstebro opnår ved årets Rap om Kap. Det er jo nemlig sådan, at overskuddet går ubeskåret til Scleroseforeningens arbejde og Lions humanitære arbejde, og sådan kan mennesker, der ikke selv har midler til at forsøde tilværelse nu for 10. gang se frem til at modtage en opmuntrende hilsen.

Salget af ANDelsbeviser er godt i gang, og de sælges af frivillige fra Scleroseforeningen og Lions indtil 10 minutter før ænderne sættes i vandet.