Nye sensitive diagnostiske og prognostiske biomarkører på cellulært niveau ved opticus neuritis og multipel sklerose

Formål

Synsnervebetændelse (opticus neuritis) er et debutsymptom hos cirka 20% af alle patienter med sclerose. På nuværende tidspunkt er årsagen til synsnervebetændelse uafklaret og der findes ingen kur mod sygdommen eller behandlingstilbud med langtidseffekt på synsfunktionen. Ved hjælp af en ny avanceret fototeknik vil vi i dette forskningsprojekt forsøge at ’spotte’ immunforsvarsceller i nethinden hos patienter med synsnervebetændelse. Herved forventes at opnå afgørende ny viden om sygdomsproces, diagnose og prognose i synsnervebetændelse og sclerose. Dette er til gavn for den enkelte patients behandling og kan på sigt medføre store besparelser for samfundet.

Mød forskeren: Mathias Falck Schmidt, Læge

Beskriv hvad der driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning:

Sclerose debuterer typisk tidligt i livet og har således stor indvirkning på patienternes liv. Vi ved at bl.a. arvelig disposition samt eksponering for en række miljøfaktorer samt infektioner er vigtige brikker i forståelsen af sygdommens opståen og forløb. Jeg motiveres af at forske i de tidlige sygdomsstadier af sclerose fordi der endnu er meget vi ikke ved om hvorfor sygdommen opstår. Således håber jeg at kunne bidrage til sclerose forskningen i et sådan omfang at der opnås et bedre fundament til at udtale sig om sygdommens natur, diagnose, prognose samt ikke mindst behandlingen for patienter med synsnervebetændelse og sclerose i fremtiden. 

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Bevillingen på 350.000 kr. er en forudsætning for at forsøget kan iværksættes og dermed udvikle nye forskningsbaserede metoder som kan gøre det muligt at tilbyde patienterne hurtigere udredning. Projektet involverer flere samarbejdspartnere herunder Rigshospitalets Øjenafdeling, Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, Rigshospitalet – Glostrup samt DTU. Den økonomiske støtte fra Scleroseforeningen er således afgørende for at kunne aflønne forskningspersonale som står for den praktiske udførelse af forskningsprojektet samt løn til databehandling på DTU.