”Jeg skal skrive, selvom jeg ikke kan”
18. maj 2016
Kort fortalt
Efter over 30 års liv med det skrevne ord kom chancen for et forfatterskab – og sclerose fik Nis til at tage den.
Over et rodet skrivebord i en lejlighed i midten af Aarhus hænger et maleri af en ung mand. Han er dybt begravet i sine papirer og sidder og skriver løs. Maleriet forestiller Niels-Christian Bredholt - også bare kaldet Nis. Det er hans bror, der har malet det. Nis er forfatter til bogen ”Freischwimmer”, der udkom på forlaget Gladiator den 23. marts. Han har altid interesseret sig for at skrive. ”Jeg har skrevet dagbøger og breve. Jeg har skrevet for at få klarhed over mit eget sind. Jeg har skrevet breve for at få overblik over livet,” siger han lettere filosofisk. På forfatterskolen som 55 årig
Nis er 58 år, førtidspensionist og har haft primær progressiv sclerose siden 1996. Og nu er han også forfatter. Han mødte forfatteren Hans Otto Jørgensen, der er tidligere rektor på Forfatterskolen, da Hans Otto var underviser på et to ugers-skrivekursus på Vestjyllands højskole. På et tidspunkt startede Hans Otto sit eget forlag Gladiator samt en forfatterskole, og Nis blev spurgt, om forfatterskolen ikke var noget for ham. ”Jeg blev helt blown away. Jeg var 55 år dengang. Jeg troede forfatter-løbet var kørt. Så startede jeg på skolen, og alle skulle arbejde på et værk. Men at man skrev, var ikke ensbetydende med, at man fik udgivet,” fortæller Nis. Mødet med Hans Otto blev starten på et forfatterskab, Nis i sin ungdom havde drømt om at opnå. Men siden da havde Nis også fået en ekstra komponent at tage hensyn til. Nis fik diagnosen sclerose i 1996, og han var hurtigt ærlig omkring sin situation over for resten af holdet på forfatterskolen. ”Min idé var ikke at skrive om min sygdom. Men da de andre hørte, at jeg havde sclerose, spurgte de, om jeg kunne finde journalerne. De ville, måske mere end jeg selv, at jeg skrev om sclerose,” siger Nis. ”Freischwimmer” endte som en såkaldt mixed media-bog, der indeholder journalen, hvori Nis får stillet sin diagnose, diverse fotos samt tekster og digte, han selv har skrevet om sine rejser, sin far og selvfølgelig sin sclerose.Ordblind med kærlighed til ord
Nis elsker at skrive, men han har også været udfordret på samme front. Han er ordblind, men han har altid godt kunne lide ord - og de fik kun større betydning i hans liv, fordi han ikke kunne tyde dem. Selvom han ikke er god til at stave, har sproget altid interesseret ham. ”Dengang da jeg var i 20’erne troede jeg, at det var den vej, jeg skulle gå. At blive forfatter var det, jeg ville. Men det var håbløst. Jeg mente, det var for ensomt og for selvcentreret. Så jeg brugte min tid på musik og teater i stedet. Men jeg skrev videre for mig selv hele livet,” fortæller han. Nis levede sit liv. Men langsomt blev han mere og mere forhindret i at spille teater og musik, og pludselig fik han mulighed for at blive forfatter.Det er nu!
”Min sclerose har gjort, at jeg tog chancen. Jeg vidste, at det var nu eller aldrig. Jeg kunne ikke vente til næste år. Jeg sagde til mig selv: Du ved ikke hvordan, du har det til juli. Der er ikke plads til at tøve og udskyde. Det er nu!” fortæller han. I marts lå Nis’ bog pludselig i postkassen - færdig og klar til at gå i handlen. ”Det var stort,” svarer han, efter en lang tænkepause, til spørgsmålet om, hvordan han havde det, da bogen blev udgivet. Helt enkelt. ”Det er tit, at vi ER sclerose. Vi ER scleroseramte – ”ham i kørestolen.” Når man har skrevet en bog, så er man ’ham, der har skrevet en bog’. Det er rart at være andet end ’ham med sclerose,’” siger Nis. Bogudgivelsen har gjort Nis opmærksom på de drømme, han altid har gået med i hjertet. ”Udgivelsen har vist mig, at det er det her, jeg skal i mit liv – at være forfatter og arbejde med det skrevne ord. Det er det, jeg er god til, så det er det, jeg skal gøre. Jeg skal skrive - selvom jeg ikke kan,” siger Nis. Hans sclerose har blandt andet ramt hans fingermotorik.
Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym