Gå til hovedindhold
TemaRetssikkerhedSe hele temaet

ADVOKATRÅDETS ANBEFALINGER

22. august 2016
Kort fortalt
I samarbejde med handicapforeningerne er Advokatrådet kommet med en række anbefalinger til jura, som kan beskytte borgerne mod forkerte afgørelser i forvaltningerne. Fælles for anbefalingerne er, at de specielt retter sig mod sager, som er af vital betydning for borgerens livskvalitet.
Thumbnail

Opsættende virkning

Det system findes allerede i retssikkerhedsloven, fortæller Sysette Vinding Kruse. »I sager med børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, som forvaltningen vil fl ytte et andet sted hen eller tilbage til hjemmet, har en klage opsættende virkning, mens sagen behandles. Opsættende virkning bør indføres i alle sager af vital betydning for borgeren,« siger hun.

Kompensation

Man bør overveje at give økonomisk kompensation i tilfælde, hvor borgere får frataget for eksempel hjemmehjælp, som senere bliver tilbagegivet af Ankestyrelsen, mener Sysette Vinding Kruse. »Her vil man i dag ikke kunne få økonomisk kompensation for den mistede hjælp, fordi man ikke har lidt et økonomisk tab. Medmindre man har haft råd til selv at betale for hjemmehjælpen. Og det har de færreste,« siger hun.

Hurtig sagsbehandling

Sager tager i dag ofte op til et år at føre i Ankestyrelsen, selvom der også der er sket forbedringer. Inden en sag sendes til Ankestyrelsen, skal kommunen lige overveje, om man vil omgøre en afgørelse, hvilket også tager tid. »Så længe man ikke kan få den generelle ventetid bragt ned, så må man sikre sig, at de sager, hvor lang ventetid har urimeligt store konsekvenser for borgeren, ryger direkte op i toppen af bunken,« siger Sysette Vinding Kruse.

Hjælp til sagsbehandling

Det er dyrt at føre retssager. De færreste borgere har de økonomiske ressourcer, der skal til for at føre en sag, og mulighederne for fri proces er ikke gode. De fl este advokater har heller ikke socialret som spidskompetence. Derfor er det for mange mennesker reelt ikke muligt at få prøvet deres sag ved domstolene. »Hvis der er nogle, der brænder for at få ført en vigtig sag, men som ikke har de økonomiske ressourcer, tilbyder Advokatrådet nu at søge nogle fonde, der kan betale for folks retssager,« fortæller Sysette Vinding Kruse.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.