Belinda har fravalgt børn
Det var først, da Belinda cyklede ind i en kvinde foran på cykelstien og slog sig slemt, at en kollega fik hende overtalt til at tage på hospitalet og få tjekket, hvorfor hun havde problemer med synet.
”Jeg kunne simpelthen ikke se hende, og cyklede lige ind i en hende. Jeg fik revet en ørenring ud, og det blødte ret slemt. Alligevel tog jeg på arbejde, og der sagde en kollega, at nu var jeg faldet så mange gange på det sidste, at jeg blev nødt til at få tjekket, hvad der var i vejen.”
Undersøgelser viste, at det var sclerose, som havde været oversag til, at Belinda Frank Andersen havde fået problemer med sit syn og derfor havde svært ved at færdes i trafikken. Belinda Frank Jensen beskriver sit sygdomsforløb som hårdt, og især de første år med diagnosen sclerose var præget af mange attakker.
Vennerne forsvandt med diagnosen
Diagnosen forklarede, hvorfor hun igennem længere tid havde haft tågesyn og føleforstyrrelser i fingrene, og hvorfor hun på grund af træthed ofte måtte aflyse aftaler med venner og familie, der ikke ligefrem havde været forstående.
”Vennerne troede, at jeg var fyldt med løgn. Jeg følte virkelig, at de ikke troede på mig, når jeg måtte aflyse, og til sidst stoppede de også med at invitere mig. Jeg tror, at holdningen var, at ’hun melder altid fra alligevel’”
Derfor fortæller Belinda Frank Jensen også, at hun i dag har en anden omgangskreds, end før hun fik sclerose.
”Mange af mine venner i dag har selv sclerose. Da jeg blev syg, forsvandt mine andre venner. Jeg har kun én veninde tilbage fra dengang. De andre forstod ikke, hvorfor jeg ofte måtte melde afbud,” siger hun.
Barn er for stor en risiko
Også Belinda Frank Jensens kæreste, Rasmus, har sclerose. De mødte hinanden på Sclerosehospitalet i Haslev og blev siden kærester.
Selvom Belinda nu er 30 år, og parret har været sammen i to år, er børn dog ikke noget, der ligger i kortene. Det fravalgte Belinda nemlig allerede tidligt, efter hun havde fået sclerose. Igennem årene har Belinda haft mange attakker, et enkelt år fik hun omkring et attak om måneden. Hvis hun skulle være gravid, ville hun skulle stoppe med at tage medicin før og under graviditeten, og det vil hun ikke risikere.
”Når jeg ser et lille barn, kan det godt gibbe i mig. Jeg er jo en 30-årig kvinde, og det biologiske ur tikker, men jeg ville ikke risikere noget over for hverken mig selv, min kæreste eller barnet. Så vil jeg hellere blive på medicinen og have det godt selv,” siger hun. ”Jeg vil hellere nyde andres børn. Jeg har min 3-årige niece og min kærestes søn på 13 år. For mig er lykken at være glad og have det godt. Tænk, hvis jeg blev syg, og ikke kunne være der for mit barn.”
Derfor fortæller Belinda, at parret i stedet fokuserer på at have det godt i hverdagen.
”Jeg tænker ikke så langt frem i tiden, jeg tager en dag eller en uge af gangen. Jeg ved jo ikke, hvordan jeg vil have det i fremtiden.”
