Biodanza – Dans, musik og kontakt
I Studio NIA CPH på Frederiksberg sidder otte mennesker i en rundkreds midt på gulvet i dansestudiet. Puder i en masse farver og mønstre fylder vindueskarmene, og gardinerne er trukket for de store spejle, der dækker hele den ene væg i lokalet.
”Velkommen til Biodanza. Jeg hedder Helle, og i dag starter vi med at fortælle lidt om os selv. Hvad hedder I, og hvad optager jer lige nu. Er der noget særligt I har lagt mærke til siden sidst?” Siger Biodanza facilitator Helle Land Graffonara.
På skift fortæller de fremmødte, derefter rejser de sig, og gruppen er parat til at gå i gang med den første af de øvelser, som er planlagt for den næste halvanden time, hvor der er Biodanza på programmet.
Helt nyt i Skandinavien
Biodanza er en form for dans, der aktiverer sanserne igennem bevægelser og musik. Helle Land Graffonara er uddannet Biodanza facilitator. Selv stiftede hun først bekendtskab med Biodanza i 2005 på et kursus i Skotland.
”Jeg tænkte: wow hvad er det? Det var virkelig noget, der rørte mig. Det var ligesom om, noget sagde klik klik klik, og faldt på plads inden i mig. Jeg følte min livsglæde vende tilbage efter en ret vanskelig periode i mit liv ” siger hun.
”Jeg var slet ikke tvivl. Det her skulle jeg. Det var den uddannelse, jeg skulle tage og det, jeg skulle give tilbage til verden.”
På det tidspunkt fandtes Biodanza ikke i Skandinavien, men Helle Land Graffonara fandt ud af, at hun kunne tage en uddannelse i Østrig, hvor hendes mand oprindeligt er fra. Igennem tre år rejste hun fra København til Wien hver måned for at blive Biodanza facilitator.
”Det, jeg godt kan lide ved Biodanza, er, at det er bevægelse til dejlig musik lige fra samba over Beatles til klassisk. Alt foregår uden tale. Man leger, og gennem humor og glæde i dansen bliver man mere motiveret og spontan,” siger Helle Land Graffonara. ”Det handler om at være til stede lige her og lige nu, som det f.eks. også gør i Mindfulness og Yoga. Forskellen er, at vi danser med de andre i Biodanza. Kontakten med andre er en vigtig del af Biodanza, fordi man bliver en del af en gruppe. Dansene veksler hele tiden imellem den individuelle dans og dansen med de andre.”
Fælles rytme og øjenkontakt
Helle Land Graffonara sætter et nyt, muntert stykke musik på anlægget. Deltagerne bliver bedt om at finde sammen to og to. I den næste øvelse skal de tage hinanden i hænderne og finde frem til en naturlig måde at gå sammen på.
Roligt følges de ad rundt i rummet, mens de svinger hænderne frem og tilbage imellem sig.
De holder øjenkontakt og smiler til deres makker, mens de går frem og tilbage over salens gulve, inden Helle Land Graffonara giver besked om, at de skal bytte makker. Hurtigt finder de en ny blandt aftenens deltagere og finder nu rytmen med dem i stedet.
Gavnligt for humør og balance
En af dem, der er med i dansen tirsdag aften, er Helle Land Graffonaras mand, Jürgen Graffonara, som fik konstateret sclerose i 2008. Han har været med på sidelinjen fra starten, fra hans kone startede sin uddannelse som Biodanza facilitator i 2006. Han er med på holdet hver tirsdag aften og er blevet glad for den anderledes danseform.
”De flydende bevægelser i Biodanza er gode, når man har sclerose, fordi de løsner kroppen og skaber flow. Desuden lærer man noget om sit eget bevægelsesmønster og bliver opmærksom på sin krop,” siger han. ”Og så har jeg det bare godt efter en time. Jeg er glad og i balance.”
Ifølge Helle Land Graffonara kan Biodanza hjælpe folk til at få bedre balance, og hun fortæller, at en 84-årig kvinde, som også er med på holdet, er blevet mere sikker på benene, siden hun startede. Desuden frigiver dansen stofferne dopamin, endorfin og især oxytocin, som er gavnlige for bl.a. humøret.
Til hver undervisningstime sammensætter hun et program specifikt til den gruppe, der skal undervises. Derfor fortæller Helle Land Graffonara også, at man f.eks. kunne lave et program specielt til mennesker med handicap og deres pårørende.
Fælles afslutning
Deltagerne er igen samlet i en cirkel på midten af dansegulvet. Her tager de hinanden i hænderne og danser rundt i cirkler. Igennem den sidste halvanden time har de været igennem adskillige øvelser.
Musikken har skiftet mellem hurtigt og langsomt tempo, men nu ved aftenens afslutning sættes der noget stille og blidt musik på. Deltagerne bliver bedt om at stille sig helt tæt arm i arm i cirklen. De lukker øjnene og svajer stille og roligt frem og tilbage til musikken.
Sådan står de nogle minutter og mærker deres åndedrag blive langsomt og afslappet, inden de kan åbne øjnene igen og bevæge sig ud i aftenen.
