Café Rosen klar med efterårsprogram
12. september 2014
Kort fortalt
Nogle gange er stemningen ekstra høj i Scleroseforeningens lokaler på Mosedalvej i Valby, nemlig når Café Rosen åbner
Scleroseforeningens ejendom på Mosedalvej 15 i Valby danner ikke alene rammen om foreningens sekretariat. Her finder man også Café Rosen, som byder på festlige arrangementer for medlemmerne i Hovedstadsområdet samt andre, som kommer de kanter.
Café Rosen har netop offentliggjort sit sæsonprogram, og det er en række populære sangere og musikere, der melder deres komme på Mosedalvej.
Efterårsprogrammet åbnes tirsdag den 23. september, hvor Stig og Lawa synger og spiller egne og andres sange. Inden jul bliver det til fire aftener mere med henholdsvis Nynne og Ragner, Vibe Laught, Søren Krog og endelig Rendestenens Liljer. Det bliver 14. oktober, 4. og 18. november samt 9. december.
Du kan følge med i Café Rosens program via aktivitetskalenderen.
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym