Gå til hovedindhold

De bedste synstests til at bestemme og forudsige sclerose og forløbet

15. september 2014
Kort fortalt
På Glostrup Hospital prøver specialister i synsnervebetændelse, at finde den bedste sammensætning af synstests til brug til diagnose og prognose af synsnervebetændelse og sclerose
Forskningsstøtte 2014: Hos en femtedel af de mennesker, der får sclerose, er synsnervebetændelse det første symptom, de oplever, og halvdelen af de mennesker, der får synsnervebetændelse udvikler sclerose senere hen. På Scleroseklinikken på Glostrup Universitetshospital modtages alle patienter med akut synsnervebetændelse i Østdanmark, og her skal ph.d.-studerende Gorm Pihl-Jensen nu under vejledning af professor Jette Frederiksen se på, hvilke synstests, der er de mest optimale at bruge, når man skal diagnosticere sclerosepatienter og forudsige, hvilket sygdomsforløb de vil få. Til det projekt har forskerne fået 193.742 kroner fra Scleroseforeningens forskningsbudget 2014.

Test-batteriet skal trimmes

Projektets ene del bygger på alle de synstest, som man i Glostrup har foretaget på cirka 1400 patienter mellem 1986 og 2003. Patienterne er blevet undersøgt med forskellige synstest for eksempel synsstyrke, evnen til at skelne mellem sort og hvid og se farver samt evnen til at se ud til siden.”Alle patienter er ikke ens og har ikke samme symptomer og sværhedsgrad. Derfor er man nødt til at lave flere forskellige tests for at få det hele med. Ideen med vores projekt er at sammenligne resultaterne fra de forskellige tests med patienternes diagnose og sygdomsforløb og finde ud af hvilke tests, der er bedst at bruge i forhold til at diagnosticere korrekt og forudsige sygdomsforløbet. Hvis vi for eksempel kan skære fem tests ned til tre, der får det hele med, er det til gavn for både patient og personale,” forklarer Jette Frederiksen. 

Nye synstests skal også afprøves

Gorm Pihl-Jensen vil også afprøve nye typer synstests på de patienter, der henvender sig til klinikken over de næste to år, og sammenligne med de allerede etablerede tests, for at finde den eller de bedste tests. Forskerne håber på, at de ved at analysere data fra de mange synstest kan få et indblik i sclerosens patogenese, det vil sige de forandringer i organismen, der fører til udviklingen af sygdommen.  ”Ved at kigge på, hvad der kommer først: smerter, synsnedsættelse, farvetab eller andet, hvornår symptomerne går væk, og i hvilken grad, kan vi måske få noget at vide om sygdommens mekanismer også,” siger Jette Frederiksen. Håbet er at forskerne ved at sammenholde de nyere tests med allerede etablerede, kan få en bedre forståelse af sammenhængen mellem skade på synsnervefibre og synsfunktionen ved synsnervebetændelse, en bedre vurdering af fremtidige udsigter for synsfunktion og risiko for udvikling af sclerose efter synsnervebetændelse og også en bedre opfølgning af synsfunktionen ved afprøvning af ny behandling. Forskningsstøtte 2014:I en artikelserie hen over juli og august uddyber vi de forskningsprojekter, der har fået støtte af Scleroseforeningen i 2014. Beskrivelsen af det første projekt blev bragt 7. juli. 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.