Debat: Hjernesygdomme. Sund livsstil gør en forskel

Det er almindeligt kendt, at vores livsstil har betydning for både forebyggelse og behandling af sygdomme som diabetes, blodpropper og hjerte-kar-sygdomme - populært kaldet livsstilssygdomme. De seneste års forskning har samtidig gjort det mere og mere klart, at livsstil også påvirker alvorlige hjernesygdomme som demens og sclerose. Antallet af personer i Danmark, der rammes af netop de to sygdomme, er stigende og vil ifølge fremskrivninger stige yderligere de kommende år. I 2012 var omkring 12.500 danskere diagnosticeret med sclerose. Siden 1950' erne er risikoen for at få sclerose fordoblet for danske kvinder. Antallet, der rammes af demens, er på omkring 15.000 om året, og antallet af demente ventes fordoblet inden for de næste 30 år. Stigningerne kan bl. a. tilskrives, at vi generelt bliver ældre. Flere vil derfor fremover opleve at have de to hjernesygdomme inde på livet - enten som patient eller pårørende.

Demens og sclerose

Demens og sclerose er fremadskridende kroniske sygdomme, som vi endnu ikke fuldt ud kender årsagen til. Sund livsførelse kan ikke kurere eller forhindre sygdommene, men livsstilsændringer har vist sig både forebyggende og forbedrende for dem, der rammes af hjernesygdommene.
Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt, fysisk inaktivitet, rygning og alkohol er nogle af synderne, når det gælder udvikling af livsstilssygdomme. Men de menes også at udgøre en risikofaktor for udvikling af demenssygdomme som for eksempel Alzheimers - den typiske form for demens blandt ældre. Regelmæssig motion ser ifølge befolkningsundersøgelser ud til at reducere risikoen for at få demens med over en tredjedel. Her er ikke tale om hård fysisk træning; tre ugentlige gåture på 20-30 minutter i højt tempo er tilstrækkeligt.
Noget tyder samtidig på, at motion ikke blot virker forebyggende over for demens, men også kan forbedre sygdomsforløbet hos mennesker, der allerede lider af demenssygdomme. Nogle få undersøgelser tyder på, at fysisk træning kan forbedre både de fysiske og kognitive evner hos demente. Blandt andet styrkes hukommelsen ved fysisk træning.

Resultater i 2014

I Danmark arbejder vi i øjeblikket med et større forskningsprojekt, hvor alzheimerpatienter dyrker både konditionstræning og styrketræning. Projektet skal undersøge, om fysisk træning bedrer intellektuel og fysisk funktion samt livskvaliteten hos både patienter og pårørende.
De foreløbige resultater viser, at personer med Alzheimers sygdom i tidlige stadier er glade for træningen, og at de er i stand til at træne med ganske høj intensitet.
Endelige resultater forventes i slutningen af 2014.
Tidligere blev sclerosepatienter frarådet at dyrke motion. I dag ved vi imidlertid, at motion, i form af eksempelvis styrketræning, har en positiv virkning. Styrketræning hos sclerosepatienter giver bl. a. mindre træthed - en normal følge af sygdomsudbruddene - og virker samtidig også til at forbedre humør og livskvalitet hos patienterne. Det er dog en udfordring at opnå disse effekter, da sygdommen i sig selv netop medfører fysisk svækkelse og udtalt træthed. Om fysisk træning også påvirker selve sygdomsprocesserne og dermed, hvornår sygdommen bryder ud første gang og efterfølgende udvikler sig, ved vi endnu ikke med sikkerhed.

Rygning er udskældt

Rygning er ofte udskældt. Og også når det gælder hjernesygdomme, er der grund til at fraråde rygning. Rygning er nemlig en af de livsstilsfaktorer, der i høj grad har negativ indvirkning på sclerose.
Vi ved, at rygere bliver hyppigere ramt af sclerose end ikkerygere, og at rygning forstærker effekten af en af de arvelige faktorer, der påvirker risikoen for at få sclerose. Samtidig har et nyt forskningsstudie fra Rigshospitalet vist, at overvægt og højt alkoholforbrug i 15-19 års alderen hver fremrykker tidspunktet for det første scleroseudbrud med ca. tre år.
Rygere, der allerede har sclerose, kan formentlig mildne deres sygdomsforløb ved at kvitte smøgerne. Eksrygere ser ud til at have samme sygdomsforløb som ikkerygere, mens rygere i gennemsnit oplever, at deres sygdom udvikler sig hurtigere.
Rygning er også en synder i forhold til risikoen for at udvikle demens, bl. a. fordi for meget rygning kan medvirke til forhøjet blodtryk - ligesom fed kost og for lidt motion. Personer, der får behandlet et forhøjet blodtryk eller helt undgår for højt blodtryk, reducerer risikoen for at få Alzheimers med 50 procent. Hvilket må siges at være en ret markant risikonedsættelse.

Også hjernesygdomme påvirkes

Det er altså ikke kun de kendte livsstilssygdomme, der bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning af vores levemåde.
Det gør hjernesygdomme også.
En sund livsstil er dog ingen garanti mod alvorlige hjernesygdomme. Vi vælger ikke selv, om vi bliver ramt af hverken sclerose eller demens - eller andre hjernesygdomme for den sags skyld.
Men risikoen for at udvikle sygdommene kan formindskes, ligesom livskvaliteten hos dem, der allerede er ramt af sygdommene, formentlig vil forøges med en sund livsstil.

Finn Sellebjerg er professor og overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center, Steen Hasselbalch er professor og overlæge ved Neurologisk Klinik, begge Rigshospitalet.