Deltagere søges til projekt om fjernjustering af baclofenpumper

VIl du være med? Tilmelding: Se kontaktoplysninger nederst.
Projektbeskrivelse:
Dette er et specialeprojekt, der udarbejdes af Mikkel Winther Svendsen, studerende på Sundhed og Informatik ved Københavns Universitet. Specialet udarbejdes i samarbejde med SCAUT (www.scaut.dk) og Glostrup Hospital.
Projektets formål er at undersøge, om det er muligt at fjernjustere den dosis af medicin, som baclofenpumpen dispenserer, og herefter udvikle en digital løsning, der understøtter dette for både klinikere og borgere.
I den nuværende praksis kan borgeren kun få justeret den daglige dosis af medicin ved besøg på klinikken, men der er et stigende behov for, at dette kan gøres uden borgeren behøver møde fysisk op på afdelingen.
For at undersøge om dette er muligt, søges der deltagere til én eller begge af nedenstående aktiviteter:
1. At deltage i et interview om deres erfaringer med at være i behandling med en baclofenpumpe.
- Dette kræver, at man er bosat i Københavnsområdet, da interviewet forventes at blive afholdt face-to-face.
2. At deltage i en undersøgelse over 2-4 uger, hvor der hjemmefra svares på 6-8 spørgsmål to gange ugentligt. Spørgsmålene kan blive sendt til deltagernes e-mail eller telefon. Man kan også vælge at blive ringet op og svare på spørgsmålene telefonisk - dette er helt op til deltageren. Undersøgelsen forventes at starte allerede d. 27/3-2017 og slutte igen senest d. 24/4-2017.
For begge undersøgelsesaktiviteter, gælder det, at man som deltager skal have en baclofenpumpe implanteret.
Kontakt og tilmelding:
Du kan få mere information om projektet samt tilmelde dig ved at henvende dig til Mikkel Winther Svendsen på telefon eller mail:
Telefon: 2621 2381
Mail: mikkelwsvendsen@gmail.com