Gå til hovedindhold

Dom fra Højesteret bekymrer

24. maj 2013
Kort fortalt
Dom, som godkender Køge Kommunes nedskæring af hjemmehjælp pga. kommunens pressede økonomiske situation, kan betyde, at kommunerne i fremtiden tager endnu mindre hensyn til borgerens individuelle behov, når der skæres i hjælpen, siger Scleroseforeningens direktør Mette Bryde Lind.

Ældre Sagen har ført sagen mod Køge Kommune på vegne af to ældre borgere. De fik begge skåret i deres hjemmehjælp, selv om deres mulighed for selv at klare tingene ikke var forbedret i forhold til kommunens tidligere vurderinger.
Højesteret stadfæstede en dom fra Landsretten, som siger, at kommunen var i sin gode ret til at beskære hjælpen på baggrund af sit serviceniveau for dette område.
Ældre Sagen henholdt sig til, at kommunen ikke i en individuel vurdering af de to borgere havde påvist, at behovet for hjælp var blevet mindre. Og loven siger helt klart, at der skal se en individuel vurdering i sådanne sager.
 

Dommen kan inspirere

Mette Bryde Lind: ”Det er helt afgørende, om kommunerne vil bruge dommen til at ændre serviceniveauet til et minimum for praktisk hjælp uden skelen til den enkeltes situation.  Og at serviceniveauet bliver udtryk for, hvad borgeren maksimalt kan få. Loven og vejledningen siger helt klart, at serviceniveauet godt nok er udgangspunktet, men det skal fraviges i de tilfælde, hvor borgerens individuelle behov nødvendiggør det – også ved eventuelle ændringer i serviceniveauet.
Selv om Højesteretsdommen nævner, at der sker individuel vurdering, så er der ingen tvivl om, at dommen kan inspirere kommunerne til i endnu højere grad at holde sig til serviceniveauet, uanset den enkelte borgers særlige situation,” siger Scleroseforeningens direktør.”
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.