Folkemødet: Sclerosebehandling i verdensklasse – hvor svært kan det være?
”Patienten skal i centrum. Det hører vi igen og igen politikerne sige. Det er så banalt, at det ville falde ned af sig selv igen, hvis man satte det op på væggen.” Ordstyrer Kurt Strand skød debatten i gang med en provokation og efterlyste paneldeltagernes bud på, hvordan vi faktisk sikrer den efterlyste sammenhæng og får fuld valuta for pengene, når vi sætter dyre behandlingsforløb i gang, sådan som tilfældet er med sclerose.
Der er god samfundsøkonomi i de dyre behandlinger, der kan bremse sygdommen for en stor del af sclerosepatienterne, slog både Scleroseforeningens direktør Mette Bryde Lind og ledende overlæge ved neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital Mads Ravnborg fast. Tidlig behandling gør det muligt at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, men manglende koordinering mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger truer gevinsten.
”Den dyre behandling skal følges op af en rehabiliteringsplan og god, helhedsorienteret sagsbehandling i kommunerne,” sagde Mette Bryde Lind: ”Alt for mange risikerer at falde ned i et sort hul, når de bliver sluppet af hospitalerne, og undersøgelser blandt vores medlemmer viser, at mange ingen sammenhæng oplever mellem hospitalet og den kommunale indsats.”
”Sammenhæng ér vores archilleshæl,” erkendte formand for regionernes sundhedsudvalg Ulla Astman blankt, men afviste samtidig, at der skulle være brug for, hvad hun kaldte et ’dogme fra oven’ i form af en ’pakke’ eller ’plan’ for behandlingen af sclerose. I stedet satte hun lid til de kommende sundhedsaftaler som omdrejningspunkt for sammenhængende patientforløb ”sammen med princippet om, at man altså ikke giver slip på patienten, før man er sikker på, at den næste har fat i vedkommende.”
”Men hvor var vi i dag, hvis vi ikke havde lavet kræftpakker og hjertepakker? Hvorfor har vi det ikke bare for sclerose også? Hvorfor har vi ikke som samfund en fælles plan for, hvad vi gør i forhold til en hvilken som helst diagnose, i stedet for at det skal være afhængigt af, hvor du bor, og hvilken læge du har ”, mente Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF.
Også Mads Ravnborg var tilhænger af en plan, men en plan, der inkluderer alle sclerosepatienter: ”Vi har behov for en plan, der gør, at vi læger ikke bare skal være administratorer af dyr medicin, men kan være læger for alle patienter. Patienter, der er uhelbredelige, har også brug for læger. I dag har vi kun ressourcer til at tage os af de sclerosepatienter, der skal have den dyre behandling. Det betyder, at 2/3-dele af patienterne bliver dumpet.”
Det fik ordstyreren til at afrunde debatten med en opfordring af de instanser, der nu var bragt til at tale sammen, om at blive hængende og få en løsning på plads: ”Hvor svært kan det være!”
