Forskningsfredag: Basalforskning i vores immunsystem
Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler
Meget scleroseforskning i dag fokuserer på de såkaldte B- og T-cellers rolle i udviklingen af sclerose. B- og T-celler er hvide blodlegemer. Men vores komplekse immunforsvar består af mange andre celler, blandt andet de såkaldte NK-celler, som professor Lars Fugger fra Oxford Universitet og Aarhus Universitet nu vil se nærmere på.
For forståelighedens skyld sammenligner han immunsystemet ved sclerose med en have.
»At forstå dette immunforsvar svarer til at gå gennem en have og så bagefter skulle give et detaljeret beskrivelse af, hvilke blomster og hvilket ukrudt, der er i haven. Det kan du selvfølgelig kun, hvis du går haven systematisk igennem flere gange om året,« siger Lars Fugger. Man ved, at T-celler spiller en rolle i sclerose, og de er derfor et yndet angrebsmål for meget af den medicin, der bliver brugt i dag. Men kun at fokusere på dem svarer til at tro, at hvis du udrydder mælkebøtterne i haven, så er al haven, så er alt ukrudtet væk,«
siger Lars Fugger.
»Sådan er det selvfølgelig ikke, og det her forskningsprojekt går ud på nærmere at forstå, hvilke andre hvide blodceller, der også spiller en rolle i sygdommen. På den måde kan vi dels beskrive sygdomsudviklingen bedre, men forhåbentlig også få flere strenge at spille på i behandlingsøjemed,« siger Lars Fugger, der har fået 250.000 kroner til sit projekt af Scleroseforeningen.
Cellerne undersøges i mus
Lars Fugger vil undersøge de såkaldte NK-celler, eller naturlige dræberceller, som de også bliver kaldt. De er en del af kroppens eget immunforsvar, men man ved ikke helt, om de er blomster eller ukrudt. Altså om de spiller en negativ eller positiv rolle i immunforsvaret hos sclerosepatienter. Det eneste, man ved, er, at cellerne på en eller anden måde bidrager til den betændelsestilstand, der ses ved sclerose.
Lars Fugger vil i første omgang undersøge NK-cellernes funktion i mus, fordi det gør undersøgelserne mindre komplekse.
»Den her type hvide blodceller og hele deres genetiske system er så indviklet, at det har vist sig umuligt at undersøge i mennesker. Prøver man det, svarer det til, at du står foran en én-armet tyveknægt og forsøger at forudsige, hvilken kombination, der kommer op, næste gang du rykker i armen. Det kan man kun meget sjældent. Derfor er vi nødt til at fastfryse en kombination i et mindre komplekst system for at finde ud af, hvad netop den kombination har af virkning. Derefter kan vi så undersøge andre kombinationer,« forklarer Lars Fugger.
Et lille skridt i den store sammenhæng
Projektet vil stå på frem til sommeren 2015, men man skal ikke forvente, at den ny viden, der fremkommer, vil udmønte sig i nye behandlingsformer de første mange år.
»Det her er basal forskning, hvor vi i ikke er i galop samme dag, vi sadler. Men mange små skridt fremad vil samlet føre til en hurtigere bevægelse mod en bedre behandling, og her kan dette forskningsprojekt forhåbentforhåbentlig bidrage,« siger Lars Fugger.
