Forskningsfredag: Et kig på samspillet mellem vores hvide blodlegemer
Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler
Marie Klinge Brimnes fra Institut for Inflammationsforskning på Rigshospitalet har fået 120.000 kroner af Scleroseforeningen til at kigge nærmere på de hvide blodlegemer - T- og B-cellerne – som man ved spiller en rolle ved udviklingen af sclerose.
Hun vil dels kigge på hver enkelt celletype og på samspillet mellem dem. Det kan lade sig gøre ved at undersøge blodprøver fra mennesker med sclerose og sammenligne dem med blodprøver fra raske kontroller.
»Vi vil kigge på en særlig undergruppe af T-cellerne kaldet T-hjælperceller, som menes at spille en skadelig rolle ved at genkende dele af centralnervesystemets egne proteiner og derefter fejlagtigt indlede et angreb på nervetrådenes myelinskeder,« forklarer Marie
Klinge Brimnes, der er biolog og laver forskningsprojektet som enpostdoc-stilling.
Særligt molekyle kan hjælpe
Indtil nu har det været vanskeligt at vise, at der findes en øget mængde af T-hjælperceller hos mennesker med sclerose, men i det laboratorium, hvor Marie Klinge Brimnes arbejder, er man i besiddelse af et særligt molekyle, der binder til T-cellerne, og som gør, at man kan følge dem og kigge mere specifikt på dem, end man har kunnet tidligere.
»Vi har mulighed for at kigge på særlige T-celler, hvor mange der er af dem, og om de laver nogle forkerte signalstoffer, som fremmer betændelsen hos mennesker med sclerose. På samme måde kan vi undersøge blodprøver fra de raske kontroller, og se om de har færre af de skadelige T-celler, og om der hos dem i stedet produceres gode signalstoffer, som beskytter mod sclerose,« siger Marie Klinge Brimnes.
B-cellernes rolle skal også undersøges
Det har indtil for nylig været den gængse opfattelse, at sclerose er en T-cellesygdom, men det har vist sig, at hvis man fjerner B-celler fra mennesker med sclerose, så ser man en bedring. Man ved dog ikke helt hvorfor.
»B-cellernes store funktion er at lave antistoffer, men det ser ikke ud til, at det er den funktion, der spiller ind ved sclerose. Måske handler det mere om, at B-cellerne på en eller anden måde fejlprogrammeres til at lave nogle forkerte signalstoffer, som fremmer betændelse i stedet for at dæmpe den,« siger Marie Klinge Brimnes.
Hun vil derfor også kigge på B-cellerne hos mennesker med sclerose og blandt andet undersøge, om de eventuelt er med til at gøre, at der kommer flere dårlige T-celler.
»Man kan sige, at jeg skal forsøge at forstå de processer, der ligger til grund for det, der er galt hos mennesker med sclerose. Forstår vi først det, kan vi jo bedre gå ind og målrette behandlingen,« siger Marie Klinge Brimnes.
Projektet er det, man vil kalde basal- eller grundforskning. Derfor vil det tage mange år, før resultaterne kan omsættes til decideret medicin.
»Der kommer ikke nogen konkret behandling ud af det her, men forhåbentlig noget mere konkret viden omkring sygdomsmekanismen. Samlet set håber jeg at få et mere detaljeret billede af den fejlprogrammering af immunsystemets celler, der ligger til grund for udviklingen af sclerose,« siger Marie Klinge Brimnes.
