Forskningsfredag: Særlige bindingsmolekyler i kroppen undersøges
Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler
Både under normale forhold, men særligt når man har en eller anden form for betændelse et sted, sker der en bevægelse af cellerne fra vores immunforsvar rundt i kroppen. Når man har sclerose, ved man for eksempel, at T-celler bevæger sig fra blodet ud i hjernen, hvor de så etablerer en betændelsestilstand, som påvirker nervesystemet ved at ødelægge myelinet, der isolerer nervecellerne.
Derfor har der været fokus på at bremse T-cellernes bevægelse ud i nervevævet. Det er blandt andet sådan, medicinen Tysabri virker: Det bremser bindingen – eller adhæsionen, som man også kalder det - af T-cellerne til væv på deres vej ud i hjernen.
På Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet beskæftiger man sig med nogle naturligt forekommende molekyler i kroppen, der hedder integriner. Det er en gruppe af såkaldte adhæsionsmolekyler, der er af central betydning for etablering af betændelseszoner. Man ved fra dyremodeller, at molekylerne spiller en rolle i udviklingen af sclerose.
»Vi vil gerne forstå de her mekanismer omkring integrinerne bedre. Hvor meget der er hos mennesker med sclerose, og hvordan de spiller ind på, hvordan immunforsvarets celler bevæger sig rundt i kroppen,« fortæller professor i Biofysisk Immunologi, Thomas Vorup-Jensen fra Institut for Biomedicin, der har fået 200.000 kroner fra Scleroseforeningen til projektet.
En forståelse af mekanismen
Thomas Vorup-Jensen har fået 25 blodprøver fra henholdsvis raske kontroller og mennesker med sclerose, hvoraf nogle er i medicinsk behandling med Copaxone.
»Ved at kigge på de tre typer blodprøver og sammenligne dem med hinanden og cellebiologiske eksperimenter fra laboratoriet, kan vi få et indblik i, hvordan integrinerne opfører sig hos mennesker med sclerose, og hvordan behandling med Copaxone har en effekt på molekylerne. Det vil give os en bedre forståelse af mekanismen, og det vil forhåbentlig give os en forståelse for, hvordan vi måske mere effektivt kan bremse bindingen af T-cellerne i hjernen,« siger Thomas Vorup-Jensen.
Perspektivet er også, at hvis man kan forstå mekanismerne bag integrinerne, vil man bedre kunne undersøge effekten af en antiinflammatorisk behandling. »Det er ikke helt trivielt at finde ud af, om en behandling har effekt, men hvis vi kan følge integrinerne ved
en behandling, kan vi måske også bedre følge behandlingen og bedre bedømme dens virkning,« siger Thomas Vorup-Jensen.
Projektet ventes at løbe året ud, og Thomas Vorup-Jensen regner med at kunne præsentere nogle resultater i slutningen af dette år.
