Håbet er at kunne forudsige sclerosens udvikling og sværhedsgrad
Forskningsstøtte 2014: Når man rammes af en kronisk sygdom, ville det være praktisk, hvis man kunne kigge i en krystalkugle og se, hvordan sygdommen vil udvikle sig.
Og det er faktisk på en måde det, ph.d.-studerende Signe Modvig undersøger, om man kan gøre i det forskningsprojekt, som Scleroseforeningen har støttet med 472.261 kroner fra forskningsbudgettet 2014.
På Scleroseklinikken på Glostrup Universitetshospital, hvor Signe Modvig arbejder under vejledning af professor Jette Frederiksen, modtages alle patienter med synsnervebetændelse fra Østdanmark. Et anfald af synsnervebetændelse kan være det første attak, man får i sin sclerosesygdom og godt halvdelen af de mennesker, der får synsnervebetændelse, udvikler sclerose senere hen.
Signalstoffer i rygmarvsvæsken
Alle, der henvises til scleroseklinikken med synsnervebetændelse, får efter kort tid taget en rygmarvsvæskeprøve, og det er de prøver, Signe Modvig kigger på. I rygmarvsvæsken er der forskellige signalstoffer eller såkaldte biomarkører, der siger noget om betændelsen hos patienten.
”Vi tager prøverne meget hurtigt efter synsnervebetændelsen har sat ind, det vil sige de biomarkører, der har med betændelse at gøre, er i høj grad til stede i rygmarvsvæsken på det tidspunkt,” fortæller Signe Modvig. Hun har sammenlignet rygmarvsprøver fra 56 patienter med synsnervebetændelse med raske kontroller og set, at der er otte biomarkører, som er forhøjede hos dem med synsnervebetændelse.
Skader kobles til biomarkører
Patienterne undersøges igen efter seks måneder, hvor synsnervebetændelsen som regel har fortaget sig, og her vurderes så, hvor meget skade immunsystemet har gjort på synsnerven ved hjælp af tre undersøgelser: en vurdering af synsstyrken, en måling af tabet af nervefibre i synsnerven og en måling af skaden i de hjernebaner, der får signaler fra synsnerven.
”På den måde kan vi sammenligne mængden af biomarkører i rygmarvsvæsken med skaden og se, om biomarkørerne kan forudsige, hvem der kommer sig godt efter et immunangreb, og hvem der vil have permanente følger,” siger Signe Modvig om den ene del af sit projekt.
Gamle prøver fra biobank
I den anden del af projektet, undersøger Signe Modvig risikoen for at udvikle sclerose efter et første immunangreb som synsnervebetændelse er, og ser på, hvor hårdt ramt folk bliver på langt sigt.
Her bruger hun rygmarvsvæskeprøver, der blev udtaget fra 86 patienter, der kom med synsnervebetændelse på Glostrup Universitetshospital mellem 1993 og 2002. De sagde den gang ja til at være med i forskningsprojekter, og deres prøver blev opbevaret i hospitalets biobank. Signe Modvig genser så patienterne i dag og ser, om de har udviklet sclerose og i hvor høj grad, de i så fald er ramt af sygdommen.
”På den måde kan jeg se, om biomarkørniveauerne i deres prøver fra den gang kan forudsige, om de ville udvikle sygdommen, og hvordan de har det så mange år efter,” forklarer Signe Modvig.
Forudsigelser kan optimere behandling
Hvis sådan en forudsigelse er mulig, er det vigtig viden, for så kommer man nærmere på at kunne behandle folk optimalt.
”I takt med at vi får flere og flere behandlingsmuligheder og ikke kun har interferoner, så er det interessant at vide, hvor dårlige folk vil blive af deres sygdom. Den mere effektive medicin som samtidig også har flere bivirkninger, vil man så kun give til dem, der ser ud til at få et alvorligt forløb af sygdommen, mens de, der ser ud til at få et mildt forløb, kan nøjes med mildere medicin med færre bivirkninger,” siger Signe Modvig.
I dag findes der ingen metoder til at forudsige, hvor dårlige folk bliver af deres sclerosesygdom.
”Det unikke ved vores projekt er, at der ikke før er nogen, der har undersøgt biomarkører i rygmarvsvæske hos patienter ved deres første symptom på sclerose og så kigget på dem igen så mange år efter. Derfor vil det være meget interessant, hvis vi kan finde noget, der rent faktisk kan sige noget om, hvordan folk har det 15 år efter deres sygdomsudbrud.”
Forskningsstøtte 2014: I en artikelserie hen over juli og august uddyber vi de forskningsprojekter, der har fået støtte af Scleroseforeningen i 2014 hver tirsdag og fredag. Beskrivelsen af det første projekt blev bragt 7. juli.
