Highlights fra årets ECTRIMS konference
13. november 2015
Kort fortalt
Årets største scleroseforsknings-konference, ECTRIMS, blev afholdt i midten af oktober i Barcelona. Også i år var der begejstring at spore fra forskere og eksperter over nye spændende opdagelser. Her følger et kort rids af nogle af de væsentlige forskningsnyheder.
Den største begivenhed på den international sclerose-forskningsscene er netop løbet af stablen. Årets ECTRIMS konference blev afholdt 7.-10. oktober 2015 i Barcelona, og løftede igen i år sløret for de seneste spændende nyheder og gennembrud inden for behandling og forebyggelse sclerose. Dette års konference nåede et rekordstort deltagerantal på 8.000 forskere, læger og eksperter fra hele verden. Mange lovende behandlingsmuligheder og opdagelser blev præsenteret i løbet af de 3 dage. Her følger et udpluk af nogle highlights fra konferencen:Ocrelizumab mod både attakvis og primær progressiv sclerose
Som tidligere annonceret her i Scleroseforeningen, præsenterede Genentech/Roche positive resultater fra deres seneste fase 3 studier med CD20 B-celle antistoffet Ocrelizumab mod både attakvis og primær progressiv sclerose. Resultaterne var i særdelelshed overbevisende i patienter med attakvis sclerose: I forhold til interferon beta-1a, formåede Ocrelizumab at nedsætte frekvensen af attakker med 46% og 47% i to uafhængige fase 3 studier (OPERA 1 og 2), at forsinke sygdomsprogression med 43% og 37%, og nedsætte antallet af hjernelæsioner med 94% og 95%. Også studiet ORATARIO, der undersøgte Ocrelizumab til patienter med primær progressiv sclerose, fremkom med positive tendenser. De indledende data viste, at ocrelizumab reducerede risikoen for at opnå forværring af sygdommen, der kunne måles mindst to gange med 12 ugers interval med 24%, og mindskede udviklingen af hjernesvind med 17%, i forhold til placebo. Selvom effekten mod progression ikke var prangende, så er det det første større studie, der viser tegn på en vis bedring hos en del af de undersøgte patienter med primær progressiv sclerose. Professor Alan Thompson fra Styrekomiteen i Progressive MS Allianceprojektet udtaler, at på trods af den beskedne effekt, så indikerer data, at Ocrelizumab har en potentiel gavnlig virkning, og at det er en vigtig milepæl, der vil præge udviklingen af effektiv medicin mod primær progressiv sclerose. På baggrund af resultaterne er det dog svært at vurdere langtidseffekterne af Ocrelizumab. Derudover kan man ikke udelukke, at de positive data er drevet af en undergruppe af patienter, der f.eks. har forøget inflammatorisk aktivitet. Det kan betyde, at en eventuelt godkendelse og behandlingsanbefaling, der formentlig først kan være på plads i løbet af 2016, kun vil gælde for netop en sådan patientgruppe, og ikke for alle patienter med primær progressiv sclerose. Ikke desto mindre giver resultatet et væsentligt fingerpeg om, at B-celler kan være en drivende faktor i udviklingen af progressiv sclerose, i det mindste hos en undergruppe af patienter.Lemtradas effekt opretholdt 4 år efter sidste behandling
Der blev præsenteret nye langtidsdata for behandling af attakvis sclerose med Lemtrada (alemtuzumab). Data fra to opfølgningsstudier, der sammenligner Lemtrada med høj-dosis subkutan interferon beta-1a (Rebif®) viste, at 2 ud af 3 patienter, heraf de fleste på Lemtrada, opnåede effekt 4 år efter sidste behandling. Dermed oplevede patienterne ingen yderligere forværring af deres hjernesvind (hjerneatrofi) eller invaliditet (målt ved EDSS score) i en 5 årig periode, på trods af, at patienterne kun modtog behandling med Lemtrada det første år, og kun få blev behandlet de næstfølgende 4 år. Lemtrada gives over blot to behandlingsforløb til attakvis sclerose; en intravenøs behandling over 5 dage efterfulgt af en anden intravenøs behandling over 3 dage, 1 år senere. Det er første gang, at man undersøger langtidseffekt på beskyttelse mod hjernesvind.Standardbehandling med Aubagio bremser hjernesvind
Aubagio (teriflunomid) er som tabletmedicn godkendt til behandling af attakvis sclerose, og i øjeblikket den foretrukne førstevalgsbehandling for danske patienter. Selvom et tidligere klinisk fase 3 studie (TEMSO) viste, at Aubagio nedsætter risikoen for udvikling af invaliditet hos patienter med attakvis sclerose, var der overraskende ikke tegn på, at medikamentet formåede at mindske hjernesvind i forhold til placebo. Nu har forskere gen-analyseret data med en anden metode, og kommer frem til, at Aubagio alligevel er forbundet med en nedsat risiko for hjernesvind efter både 1 og 2 års behandling. Data bekræfter derved den forventede funktion af medikamentet og antyder, at Aubagio fortsat er en vigtig oral behandlingsmulighed for personer med attakvis sclerose.Anti-LINGO-1 viser tegn på beskyttelse mod synstab hos personer med synsnervebetændelse
Anti-LINGO-1, også kendt som BIIB033, er et lovende eksperimentelt antistof med remyeliniserende egenskaber. LINGO er et molekyle, der findes i nerver og naturligt påvirker dannelse af myelin. Ved at blokere molekylets funktion formoder man at kunne stimulere gendannelse af myelin. I et klinisk fase 2 studie, viste anti-LINGO at bedre nervefunktionen i forhold til placebo hos personer med synsnervebetændelse (akut optisk neuritis). Dermed synes anti-LINGO at være et godt bud på en behandlingskandidat, der kan have en gavnlig effekt ikke bare ved sclerose, men også ved andre demyeliniserende sygdomme.Biotin har effekt hos nogle patienter med sekundær progressiv sclerose
Franske forskere, sponsoreret af medicinalfirmaet MedDay, viste interessante resultater fra et fase 3 studie med høj-dosis biotin (MD-1003, også kendt som vitamin B7). Den ultrahøje koncentration af biotin menes at kunne spille en rolle i dannelsen af myelin og øge energitilførslen i nerveceller. På ECTRIMS viste forskerne, at MD-1003 kunne forbedre funktionen (målt ved EDSS score), hos en mindre andel af personer (13/100) med sekundær progressiv sclerose mod nul (0) personer, der fik placebo. Foreløbige data viste, at effekten af behandlingen blev opretholdt i 18 måneder. Det er dog vigtigt at slå fast, at den medicinsk fremstillede høje koncentration af biotin er væsentlig forskellig fra de ikke-receptpligtige B-vitamintilskud, der er tilgængelige for alle.Minocyklin mindsker risiko for at første kliniske demyeliniserende hændelse udvikler sig til sclerose
Nye data fra et fase 3 studie viste, at behandling med minocyklin (et udbredt, billigt og sikkert bredspektret antibiotika mod en lang række bakterier) mindskede risikoen for, at den første kliniske demyeliniserende hændelse udviklede sig til sclerose med 45% i forhold til placebo. 142 personer, der havde oplevet et klinisk isoleret syndrom (CIS; den første hændelse, der kan føre til sclerose), blev behandlet med enten minocyklin 100 mg to gange dagligt eller placebo. Behandling så tidligt som muligt efter den første kliniske hændelse, er af stor betydning for at nedsætte sandsynligheden for senere at udvikle sclerose. Minocyklin formodes at have en dæmpende virkning på immunsystemet og en beskyttende effekt på nervesystemet. I forhold til et andet antibiotika, doxycyklin, der også undersøges for virkning mod sclerose, har minocyklin lettere ved at kunne passere blod-hjernebarrieren og har vist bedre effekt end doxycyklin.
Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym