Gå til hovedindhold

Jaguar Club of Denmark kører for Scleroseforeningen

17. april 2015
Kort fortalt
Igen i år inviteres alle medlemmer og deres familier ud på en køretur i en flot Jaguar. Turen går til Græsted Veterantræf, hvor hele familien kan møde en verden af veteran-mekanik og indslag fra en svunden tid
Thumbnail

Den 25. maj, mandag i Pinsen, inviterer medlemmerne i Jaguar Club of Denmark Scleroseforeningens medlemmer og deres familier ud på en køretur i en flot Jaguar.

Alle tilmeldte hentes hjemme på privatadressen og køres til Græsted. Bor man længere væk end syd for Roskilde-Køge området, kan man blive hentet et sted tættere på, eksempelvis ved Københavns Hovedbanegård.

Inden turen går hjemad i Jaguaren, kan hele familien møde en verden af veteran-mekanik og indslag fra gamle dage.

Til Græsted Veterantræf er der nemlig hundredvis af veteranmaskiner, traktorpløjning med gamle redskaber, rigtige arbejdsheste i marken, motorcykler fra dengang to cylindre var nok, børnedyrskue, kræmmermarked og et nostalgi-tivoli. 

Praktiske oplysninger og tilmelding

Prisen for arrangementet er 50 kroner per voksen og 20 kroner per barn. Prisen inkluderer både kørsel tur/retur og adgang til træffet. 

Tilmelding sker til scleroseogjaguar@gmail.com. Skriv navn, adresse, telefonnummer, e-mail, lokalafdeling og antal passagerer. Hvis du har børn med, så skriv om de er over eller under 135 centimeter, da det har betydning i forhold til sikkerhedsseler. Hvis du har behov for at tage hjælpemidler med, bedes du også notere det i mailen.

Tilmelding skal ske senest fredag den 15. maj. Der er et begrænset antal pladser, og senest den 19. maj gives der besked til alle via e-mail.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.