"Jeg kan ikke bygge min fremtid på 'hvad nu hvis'”
31. marts 2016
Kort fortalt
Barn nummer to er på vej til Christian Maaløe om bare seks uger - og selvom han har sclerose, så skaber fremtiden ikke bekymringer for ham. Det nytter nemlig ikke at bekymre sig.
En søn på tre et halvt år og en lille ny på vej. 32-årige Christian Maaløe har attakvis sclerose og bliver meget snart far til to. Han har haft føleforstyrrelser og et utal af kognitive problemer. Blandt andet har han problemer med sin hukommelse, koncentration, tidsfornemmelse, at skabe overblik og især med, hvis han oplever pludselige ændringer i sine planer. Og så plages han af sclerosetræthed. Han er sjældent træt fysisk, men han mærker den mentale træthed. ”Når jeg bliver træt, så trækker jeg lige stikket. Så bliver jeg nødt til at tage en pause for at lade mit mentale batteri op. Og hvor svært, jeg har det kognitivt, kommer an på, hvor træt jeg er,” fortæller han. Hans udfordringer kan set udefra være skræmmende, når man skal være forælder, men han virker alligevel rolig ved tanken om at blive far til endnu en lille dreng. ”Jeg har selvfølgelig tænkt over, om jeg kan klare det med min sclerosetræthed og mine kognitive problemer, men min kæreste er utrolig støttende, og vi har et stort netværk, så det skal nok gå. Jeg glæder mig bare til at møde min nye søn,” siger han.Vi skal jo også leve
Christian, der er i flexjob som bogholder, har som mange andre forældre med sclerose gjort sig tanker om livet med børn, når man har diagnosen. Men han er alligevel kommet frem til, at det ikke skal hindre ham i at få en familie. ”Jeg må tage det, som det kommer. Jeg kan jo ikke bare sætte mig ned og tænke: ”Hvad nu hvis, og hvad nu hvis.” Hvad nu hvis jeg får et attak i morgen? Hvad nu hvis jeg bliver kørt ned? Det vil jo være det samme. Det kan jeg ikke bygge min fremtid på,” siger han. Christians indstilling til fremtiden med sin sclerose bunder i høj grad i, at han har haft sclerosen som følgesvend i snart 10 år. ”Det har været en udvikling at nå der til, hvor jeg er i dag. Det er først indenfor de sidste to år, at jeg er nået til en slags accept af min sygdom,” siger han. Med erkendelsen af, at sygdommen er kommet for at blive, besluttede Christian sig for, at det var for hårdt at gå og bekymre sig om fremtiden. ”Hvis man bliver ved med at se livet fra den mørke side, så er der jo ikke rigtig noget tilbage for en. Vi skal jo også leve,” afslutter Christian, der om kun seks uger byder velkommen til et lille nyt liv.
Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym