Længerevarende interferon nu på det danske marked
Det længerevarende interferon sælges i Danmark under navnet ”Plegridy” og er en interferon-variant. Fordelen ved Plegridy er, at man kan nøjes med at injicere sig med præparatet hver 14. dag fremfor flere gange om ugen, som det er tilfældet for de interferon-produkter, der hidtil har været på markedet.
Langsom nedbrydningstid
Grunden til at man kan nøjes med at stikke sig med Plegridy så sjældent er, at interferonet er bundet til stoffet polyethylenglykol. Det gør at halveringstiden for interferon, det vil sige den hastighed, hvormed interferonet nedbrydes i kroppen, er betydeligt længere end ved normalt interferon.
Kun få antistoffer
Forsøg med Plegridy har vist, at stoffet kan reducere antallet af årlige attakker med 36 procent målt i forhold til placebo. Samtidig mindsker lægemidlet udviklingen af nye hjernelæsioner i forhold til placebo, og så er det blevet påvist, at kun meget få patienter udvikler antistoffer mod Plegridy, hvilket ellers er et mere udbredt problem ved brug af andre interferon-præparater. Hvis man som patient udvikler antistoffer mod et interferon, kan det nedsætte virkningen af behandlingen.
Ny behandlingsvejledning er nødvendig
Selvom Plegridy nu er at finde rundt om på hospitalsapotekernes hylder, er det dog ikke et middel, der endnu vil blive udskrevet i flæng. Det skyldes, at Plegridy endnu ikke er blevet indplaceret i behandlingsvejledningen for sclerose – den vejledning neurologerne skal følge, når de bestemmer, hvilken medicin, der skal bruges til hvilke patienter og hvilken rækkefølge patienterne skal afprøve forskellige typer medicin. Behandlingsvejledningen skal revideres hver gang, der kommer et nyt produkt på markedet, så den tager højde for alle eksisterende behandlingsmuligheder. Det er Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) under Danske Regioner, der vedtager den nye behandlingsvejledning efter input fra et fagudvalg.
Kun for særlige få
I princippet står det neurologerne frit for at anvende et lægemiddel, når det er godkendt til markedsføring, som tilfældet nu er med Plegridy, hvis de skønner, det er et præparat, der er særligt velegnet til en patient. Men i praksis tillader regionerne og sygehusledelserne rundt omkring i landet ikke, at der bruges penge på nye præparater, uden at der foreligger en opdateret behandlingsvejledning eller i det mindste en særlig aftale, så det er kun noget, der vil ske i særlige tilfælde. Plegridy bliver derfor endnu ikke tilgængelig for flertallet af de danske patienter.
Tidshorisont på et halvt år
Hvornår en ny behandlingsvejledning kan ligge klar vil man ikke oplyse fra RADS’ side, men rådet holder møde i dag, hvor det ventes, at der blive besluttet en procedure for arbejdet med en ny version. I et notat udsendt fra RADS 19. august i år omkring vurderingen af nye lægemidler står der:
”Målet er, at en ny behandlingsvejledning, hvor det nye lægemiddel indgår (i dette tilfælde Plegridy, red.), er forelagt RADS senest seks måneder efter lægemidlet blev godkendt til den aktuelle indikation og en relevant styrke af lægemidlet blev markedsført”.
Da Plegridy blev markedsført i Danmark i starten af september betyder det, at RADS skal tage stilling til en ny behandlingsvejledning, som inkluderer Plegridy, senest i februar.
Så snart vi ved mere om proceduren, meddeler vi det her på hjemmesiden.
