"Måske verdens dyreste hobby - men jeg går ikke i stå"

”Jeg købte en gammel motorcykel og slæbte den ind i stuen. Det var faktisk det første, jeg gjorde, efter jeg blev syg. Delene lå spredt ud over sofaen, sofabordet – ja, faktisk over det hele,” fortæller 29-årige Niels-Erik Sommer hjemme fra køkkenbordet i Ishøj.

På selvsamme køkkenbord sidder Jonathan på seks måneder og griner. Niels-Erik holder ham om maven, og den lille dreng er lige ved at lære at sidde selv.

Niels-Erik og hans kone Annemette pjatter og kalder drengen for lagerchef. Det er nemlig inde på hans værelse, at 500 kasser står stablet. Inde i hver af dem er en vinholder, som Niels-Erik har designet. Den vinholder, der nu er fundamentet for den virksomhed, han har stablet på benene.

”Det var en fantastisk dag, da de kom hjem. Lastbilen parkerede omme i gården, og jeg brugte hele dagen på at slæbe dem op i lejligheden på en sækkevogn.”

Niels-Erik er uddannet værktøjsmager, og da han en dag måtte erkende, at han ikke kunne finde en vinholder, han syntes var pæn nok til hans stue, besluttede han sig for at lave den selv.

”Der var en del, der syntes, den var flot, så jeg begyndte at undersøge, hvad der skulle til for at sætte den i produktion. Det er nu et år siden, jeg oprettede virksomheden, og nu er jeg parat til at sælge. Det er jeg ret stolt af,” siger han.  

Opgør med ham den syge

Det var i sommeren 2009, at Niels-Erik blev syg. Han var indlagt i tre uger og var næsten lam i benene.

”Jeg var rask, og pludselig var jeg det ikke mere. Det var meget underligt, og det skulle jeg bruge noget tid på at fordøje. Derfor var projektet med motorcyklen meget belejligt. Jeg fik tid til at tænke mig om, mens jeg brugte mine hænder. Det var vigtigt for mig at have et projekt, så jeg ikke blev ’ham den syge’,” fortæller han.

På det tidspunkt han blev syg, gik han med tanken om at fri til Annemette. Men der var mange tanker, der skulle på plads, så han udsatte det. Men kun et par måneder.

”Jeg havde besluttet mig. Jeg ville gerne giftes og have børn med hende, så selvom fremtiden måske ville blive anderledes nu på grund af sygdommen, så var jeg ikke i tvivl. Jeg lejede et ridderkostume, og fik fat i en flot hvid hest. Det skulle gøres ordentligt, syntes jeg. Hun sagde ja, og det er jeg hende meget taknemmelig for.”

De to fløj til New Zealand på bryllupsrejse.

”Ni måneder efter kom vores første barn Valdemar til verden, så det var en god tur,” siger Niels-Erik med et stort smil.

Det er dyrt, men det er det hele værd

Arbejdet med vinholderne er uden for normal arbejdstid, for Niels-Erik har et fuldtidsjob at passe.

”Det sluger rigtigt meget tid ved telefonen og foran computeren om aftenen og i weekenderne. Jeg har aldrig prøvet at stifte virksomhed før, så det er en tidsrøver. Og så er det muligvis verdens dyreste hobby. Men det gør, at jeg ikke går i stå, og det er rigtigt vigtigt,” fortæller han.

Niels-Erik mærker ikke ret meget til sclerose i hverdagen. Men når han gør, er det ofte, hvis han er stresset, presset eller hvis der er nogen omkring ham, der har det skidt.

”Hvis jeg bliver for stresset, får jeg symptomer. Mine ben sitrer og gør ondt. Men jeg lever med sygdommen, og jeg indretter mig efter den. På mine dårlige dage kan jeg ligge på sofaen med ungerne uden at lave andet. Og på alle mine gode dage laver jeg projekter, arbejder og leger med børnene på legepladsen.”

For Niels-Erik er planlægning i hverdagen derfor Alfa og Omega.

”Jeg vil ikke gå i dvale over en sygdom, som jeg ikke kan gøre andet ved at passe på mig selv. Derfor kan jeg heller ikke sige, at det er, fordi jeg har fået sclerose, at jeg gør de ting, jeg gør. Det kan godt være, at jeg havde gjort det alligevel. At jeg eksempelvis friede på den måde, jeg gjorde, og at jeg nu vier rigtigt meget af min tid og mine penge til mit vinholder-projekt. Men det har i hvert fald ikke været nogen hindring. Jeg ville gerne gøre de ting, så det gjorde jeg.”