Mange unge har ingen viden om forholdene for mennesker med handicap
Nok har unge samme ideal som de ældre vælgergrupper: Mennesker med handicap skal kunne leve et liv så nær det normale, lyder det således fra 96 % af de 18-34-årige. Men når det kommer til forholdene for mennesker med handicap i virkelighedens verden, kan de unge ofte ikke svare.
Hver fjerde ung kan ikke svare på, om der er lige muligheder for mennesker med handicap i forhold til andre mennesker i Danmark, mens dette kun er tilfældet for hver tiende af de +56-årige. Og 27 % af de unge ved ikke, om der er tilstrækkelige arbejdsmuligheder for mennesker med handicap. Til en sammenligning er kun en ud af ti (11 %) af de +56-årige i tvivl om dette spørgsmål.
Det man ikke ved, har man ikke ondt af
Den høje ’ved ikke’-andel i de unges besvarelser betyder samtidig, at de unge fremstår mindre kritiske end de øvrige aldersgrupper, når det kommer til indsatsen og forholdene for mennesker med handicap i Danmark.
Mens hver anden ung (54 %) mener, at politikerne gør for lidt for mennesker med handicap, er dette tilfældet for hele 70 % af de +56-årige og for 65 % af de 35-55-årige. En forskel, der opvejes af, at hver fjerde ung (23 %) ingen mening har om politikernes indsats for mennesker med handicap, mens dette kun er tilfældet for 8 % af de +56-årige og for 11 % af de 35-55-årige.
48 % af de unge ved ikke eller har ingen mening om, hvorvidt kommunen bruger for få eller for mange økonomiske midler på mennesker med handicap, mod 24 % af de +56-årige. 34 % af de unge mener, at kommunen anvender for få penge på dette område, mens dette er tilfældet for 59 % af de +56-årige.
27 % af de unge svarer ved ikke til, hvorvidt det offentliges ydelser til mennesker med handicap såsom hjemmehjælp og hjælpemidler er tilfredsstillende. Dette gælder kun for 14 % af de 35-55-årige og 9 % af de +56-årige. 35 % af de unge svarer, at det offentliges ydelser er utilfredsstillende mod 57 % af de +56-årige og 49 % af de 35-55-årige.
Hver tredje ung har ingen kontakt med mennesker med handicap
Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.012 danskere fordelt i hele landet, viser, at det især er personer med hyppig kontakt til mennesker med handicap, der mener, at det offentliges indsats og kommunens anvendelse af økonomiske midler til mennesker med handicap er utilstrækkelig.
Unge er da også den del af befolkningen, der har mindst kontakt med mennesker med handicap. 38 % af de unge svarer således, at de har haft kontakt med et menneske med handicap mindst en gang om måneden, mens 32 % af dem ingen kontakt har haft med noget menneske med handicap inden for det seneste år. Det er gruppen af 35-55-årige, der har den hyppigste kontakt med mennesker med handicap. Her svarer 52 %, at de har haft kontakt mindst en gang om måneden med et menneske med handicap, mens 27 % af denne aldersgruppe ingen kontakt har haft.
Ekspert: Unge foregøgler ikke en viden, de ikke har
"Unge er ærlige. De spiller ikke klogere, end de er." Sådan lyder forklaringen på de mange ’ved ikke’-besvarelser fra de unge fra Johannes Andersen, der er lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet og ekspert i vælgeradfærd blandt unge.
Den høje ’ved ikke’-andel blandt de unge kommer da heller ikke bag på eksperten:
"Unge ved ikke særlig meget om kommunalpolitik. Det kommer først, når man begynder at få børn og får mere kontakt med kommunen. Generelt gælder også, at de unge har en lavere grad af viden om politik end de ældre vælgergrupper."
Bekymrende, mener Scleroseforeningen
"For os at se er det bekymrende, at så mange unge ingen viden – eller ingen mening – har om forholdene for mennesker med handicap. Det tyder jo på, at de sidste mange års handicappolitik, der har stået i inklusionens tegn, er gået hen over hovedet på rigtig mange. Det er bekymrende, fordi mennesker med handicap er et mindretal, der til stadighed har brug for andres forståelse og støtte. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor borgerne skal ’slås’ om de begrænsede midler, kommunerne har til velfærd, " siger Mette Bryde Lind, direktør for Scleroseforeningen.
