Gå til hovedindhold

Mikael Kamber cykler med

6. februar 2014
Kort fortalt
Nyhedsværten på TV2 er fascineret af at cykle i bjergene – nu tager han turen med Scleroseforeningen

For tv-journalisten Mikael Kamber er der er ikke noget nyt i at kæmpe sig op ad en bjergside på cykel. Han har taget en del alpetoppe på den tohjulede. Alligevel venter en ny og større udfordring til sommer. Sidst i juni cykler Mikael Kamber med i Scleroseforeningens event Cykelnerven over seks bjerge i Pyrenæerne og ugen efter deltager han i det klassiske motionscykelløb La Marmotte med fire seje bjergetaper i de franske alper.

Cykle for en god sag


”For mig er det en fantastisk god oplevelse at cykle i bjergene, og jeg glæder mig utrolig meget til at cykle sammen med holdet til Scleroseforeningens cykelevent, Cykelnerven. Det er fint, at jeg på den måde kan få den gode cykeloplevelse sammen med et hold og samtidig cykle for en god sag.
Jeg har tidligere cyklet to gange med Team Rynkeby til fordel for Børnecancerfonden, og jeg var med i velgørenhedsløbet i forbindelse med Post Danmark Rundt, hvor vi cyklede den sidste etape.”

Grundformen er god


Mikael Kamber er i fuld gang med at forberede sig til sommerens ekstra store udfordringer i bjergene. Hans grundform er god takket være daglig cykling, ligesom løbetræning og spinning ofte står på programmet.
”Jeg er vant til at træne målrettet frem mod et løb, og jeg skal ud og træne med Jørgen Kurts københavnske hold frem mod Cykelnerven. Med mine 2 meter er jeg jo en stor dreng på cykel, og selv om jeg nok skal tabe mig lidt de kommende måneder, så er det forholdsvis mange kilo, der skal slæbes op ad bjerget. Men jeg skal nok være klar, når det går løs,” lover Mikael Kamber.
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.