Netværk for studerende med handicap

Initiativet har fået navnet Rækværk og formålet er at lave netværk for studerende med forskellige former for handicap, diagnoser og kroniske sygdomme på landets universiteter. Herefter er det så op til de studerende selv at skabe og definere netværket på deres universitet.
SUMH-initiativ
Bag Rækværk står Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Den blev stiftet i 1981 under navnet De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-Ungdom). 1. august 2008 skiftede man navn til Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), og i dag er der ca. 4000 medlemmer fordelt på de forskellige organisationer.
SUMH giver på sin hjemmeside selv eksempler på, hvad det nye Rækværk-neværk på universiteterne kan beskæftige sig med:
Aktiviteter
• Sparring vedrørende handicaptillæg og SPS
• Gode råd vedrørende studie i udlandet
• Sparring vedrørende gruppearbejde og samarbejde med de andre studerende
• Gode råd til lektielæsning
• Hvornår skal man fortælle om sit handicap - eller skal man det?
• Faglige diskussioner
• Sociale arrangementer