Nils donerede 20.250 kr. til Scleroseforeningen
Af Camilla Mulvad Svensson
Da Nils Thorsted indsamlede kunder til fibernet, skulle pengene fra det gå til en forening. Han var ikke i tvivl om, at langt størstedelen af de penge skulle gå til Scleroseforeningen.
”For mig var det oplagt, at jeg ville donere de fleste af pengene til Scleroseforeningen. Min kone har sclerose og har haft diagnosen i 9 år. Så da jeg fik at vide, at pengene skulle gå til en form for forening, fandt jeg hurtigt frem til, hvem der skulle have dem,” siger Nils.
Det er hårdt for både Nils, hans kone og deres tre børn, at hun har fået sclerose:
”Det er noget vi alle sammen kan mærke i hverdagen, men selvfølgelig er det især min kone, der er ramt af det. Så forhåbentlig hjælper min donation til, at vi kommer et lille skridt tættere på vidunderpillen, som helt kan afhjælpe sygdommen,” siger Nils.
I alt samlede Nils omkring 23.000 sammen, og de penge, som ikke er gået til Scleroseforeningen, har sønnens badmintonforening fået.