Gå til hovedindhold

Ny app gør det lettere at bruge byen

10. november 2014
Kort fortalt
Glad Tur er en helt ny app, hvor du både kan anmelde og finde anmeldelser af faciliteter og kulturtilbud, så det bliver nemmere at orientere sig i byen
Thumbnail

Når man har downloadet Glad Tur til sin mobiltelefon eller tablet, kan man anmelde byens faciliteter og kulturtilbud ud fra en række forskellige forhold, der vedrører både fysiske og psykiske handicap. Anmeldelserne giver blandt andet overblik over adgangsforhold, støjniveau, toilet- og parkeringsforhold.

”App’en skaber en forudsigelighed om steders indretning som gør det nemmere for mig at færdes steder, jeg ikke kender i forvejen. Det er en stor hjælp,” siger Mark Sonne, der er næsten blind.

Glad Tur app’en er bruger-til-bruger baseret og er derfor afhængig af, at så mange som muligt bidrager med anmeldelser af byens faciliteter.

”Vi oplever hver dag, hvordan tilgængelighed er en udfordring for mennesker med handicap, deres familier og venner. Det er udfordringer, der nemt kan blive barrierer for at deltage i samfundet socialt, og på den måde sker der desværre en usynlig eksklusion. ,” siger administrerende direktør i Glad Fonden Mikkel Holmbäck.

Det er også Glad Fonden, der står bag den nye app, der nu kan downloades fra App Store og Android Market. Glad Tur lanceres i første omgang i København, Aarhus og Odense, men det er planen, at app'en skal være landsdækkende, og det er allerede nu muligt at bruge app'en til at anmelde steder i hele landet 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.