Gå til hovedindhold

Ny sansehave indviet

16. maj 2013
Kort fortalt
På Sclerosehospitalet i Ry blev der i tirsdags indviet en helt ny have foran hovedindgangen. En bruger af sclerosehospitalet havde doneret haven, fordi hun mente, at der var brug for noget flot på alle sider af huset.

Af Camilla Mulvad Svensson

”Jeg vil gerne give jer en gave.”

Sådan sagde Benedicte Hjøllund, da hun sluttede sit ophold på Sclerosehospitalet i Ry i foråret 2012. Og hun havde en helt klar idé om, at det var en have, hun ville give.

”Der er så smuk en udsigt ud over skoven og søen fra spisestuen, men der manglede noget den anden vej. Derfor ville jeg gerne have noget natur derom,” siger Benedicte.

Ergoterapeuten Elisabeth Jensen var med til at udforme den nye have. I samarbejde med Benedicte, hendes søster og pedel Jesper Christensen er der blevet lavet en smuk, stedsegrøn have, så alle vil kunne nyde den, ligegyldigt hvornår på året de er på sclerosehospitalet.

I tirsdags blev haven altså indviet, og på sclerosehospitalet er de sikre på, at haven vil give glæde for både medarbejdere, pårørende og de ca. 450 patienter, der er indlagt om året.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.