På ferie med Scleroseforeningen

Stemningen er høj fra det øjeblik, jeg finder en stol og trækker den ind til det pyntede middagsbord. Kirsten sidder overfor og sender mig et varmt smil. Hun tilsluttede sig gruppen i Dronningens Ferieby dagen før. Altså to dage efter de 21 andre gæster, som også har tilmeldt sig Scleroseforeningens gruppeferie. Og de har alle, ligesom jeg, fundet sig en plads ved et af de fire langborde, hvor samtalerne allerede går højt.  

Ved det bagerste bord sidder Per Bøgeskov og snakker med nogle af de andre. Han er taget til feriebyen alene, men det er helt fint, for han er jo faktisk slet ikke alene, fortalte han mig lige før middagen. 

”For mig er det guld værd, at der er sådan en mulighed for at tage på ferie på den her måde. Det giver nye bekendtskaber og et fedt fællesskab, og det handler ikke om sygdommen, men om at opleve noget sammen,” forklarer Per. 

Han fik diagnosen sclerose for sytten år siden og sidder nu i kørestol. Men selvom omstændighederne er sådan, er det ikke noget, der bremser ham.  

”Det er så let at grave sig ned, men det nægter jeg at gøre. For mig er det helt klart selve turen og oplevelserne, der betyder mest, når jeg er på ferie, og selvom jeg har brug for mere hjælp på grund af min sclerose, så er der jo virkelig gode muligheder for at få det,” fortæller han mig. 

De gør det hele let

Og det har han ret i. For bag grupperejsen, som denne gang er i Dronningens Ferieby i Grenaa, står et hold af humoristiske og rutinerede frivillige hjælpere, som jeg i starten har svært ved at skelne fra gæsterne. 

Der er nemlig ikke noget dem og os. De frivillige hjælpere har styr på det hele, også stemningen, som bliver løftet af de humoristiske og til tider ret dårlige jokes, som man ikke kan andet end at trække på smilebåndet over. 

”De er simpelthen så dygtige, og så får de jo det hele til at blive så let for os med sclerose, når vi er på ferie,” fortæller Randi Vølcker. 

Ferie betyder noget hele vejen rundt 

Randi er med på ferien, fordi hun, som de andre gæster, har sclerose. Egentlig ville hun have tilmeldt sig den kommende rejse til Mallorca, men der var pladserne allerede optaget. 

”For mig betyder ferie alt,” siger hun. 

Og når hun mener alt, så er det fordi, ferierne betyder meget mere end blot den periode, hvor hun er afsted. Det er også før og efter ferien. For det der med at glæde sig til nye oplevelser, og efterfølgende kunne huske tilbage på det hele, det er virkelig givende, fortæller hun mig. Og så er der også det med at dele oplevelserne. 

”Jeg kan blive helt høj af at fortælle andre om det, jeg oplever, når jeg har været på ferie,” forklarer hun og begynder så på fortællingerne om sit Kilimanjaro-eventyr et par måneder tidligere. 

Indstilling der inspirerer 

”Min sclerose skal ikke stå i vejen for de drømme, som jeg har. Så jeg tog afsted for at bestige noget af Kilimanjaro med min kæreste, som også har sclerose, og to hjælpere,” fortæller hun og fortsætter. 

”Jeg ser det, som måske opfattes som problemer, som udfordringer i stedet for. For det meste kan jo løses med de mange muligheder, der er i dag, og så lærer man også noget af det.” 

Randis indstilling og udlevede Kilimanjaro-drøm er noget, som har gjort indtryk på Inge-Brit Dahlerup. Hun er for første gang taget med Scleroseforeningen på ferie sammen med sin veninde, og hun er en af de gæster, der er mindst ramt af sygdommen. 

”Det har på en måde givet mig et andet syn på mig selv i forhold til sclerose, for det er ret bekræftende at høre, hvor meget man egentlig kan, selvom sygdommen sætter nogle begrænsninger,” fortæller hun mig.  

For hende betyder ferie, at hun får mulighed for at opleve nye ting og tænke på nye måder. Og så er der også noget status over, at man tager afsted og har noget at fortælle om bagefter, forklarer hun mig lige inden de fleste af gæsterne rejser sig fra bordene og fortsætter mod de eksklusive hytter i feriebyen.