Gå til hovedindhold

Reform med muligheder

19. april 2013
Kort fortalt
”Det lyder positivt, og vi hilser med glæde, at der sættes mere fokus på en helhedsorienteret indsats for de unge,” siger ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Nadia Buchard, om den nye kontanthjælpsreform.

” Det vil f.eks. være fint, hvis der kommer mere fokus på den enkeltes ret til en koordinerende sagsbehandler, der kan sikre indsatsen på tværs.
Vi vil i den kommende tid følge meget nøje med i, hvad der kommer til at stå i det konkrete lovforslag. Det drejer sig jo meget om de unge, og vores opmærksomhed vil være rettet mod, hvad der f.eks. gemmer sig i nogle af disse punkter:
• Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
• Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
• Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
Du kan læse mere om aftalen her

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.