Robotrevolution forude
18. november 2015
Kort fortalt
Robotter har indtil videre været for dumme, for dyre og for besværlige at programmere til at kunne hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser med deres behov. Det kommer til at ændre sig nu, mener eksperter.
Af: Thomas Davidsen, freelancejournalist Da de første elektriske robotter kom til verden i 1970´erne affødte de straks en ophedet debat. Var menneskeheden i færd med at skabe kunstig intelligens, som en skønne dag kunne blive mere intelligent end mennesket selv? Diskussionen fortsætter i dag, hvor verdens rigeste forretningsmand Bill Gates og verdens førende fysiker Stephen Hawking for tiden råber vagt i gevær. ”Den kunstige intelligens kan tage magten fra os, hvis vi ikke passer på,” mener de.Ifølge robotforsker og professor på Aalborg Universitet, Ole Madsen, er der tale om et scenarie, som ligger meget langt ude i fremtiden. Til gengæld er der et andet noget mere virkelighedsnært perspektiv, der ligger lige rundt om næste hjørne.”Indtil videre har robotterne været for dumme, for dyre og for svære at programmere, til at de har kunnet hjælpe mennesker med deres personlige behov. På operationsstuerne, hvor patienten er bevidstløs, er robotterne langt fremme. Men når det handler om mennesker ved bevidsthed, som reagerer uforudsigeligt, følelsesladet og pludseligt, så er det ikke imponerende, hvad de har kunnet bidrage med. Men der er flere sammenfaldende faktorer i udviklingen af robotter netop nu, som peger på, at vi står overfor en robot-revolution, som vil gøre, at der i en meget nær fremtid vil være robotter overalt i sundhedssektoren,” siger Ole Madsen. Priserne falder, intelligensen stiger
Det er lige oppe over, at robotterne bliver interessante for det private marked. Så snart de rykker ind i de private hjem, vil det sætte enormt skub i prisfaldet, mener Ole Madsen. En mobiltelefon i 1990 kostede 25.000 kr. Dengang var det stort set kun taxa-selskaberne, Falck og politiet, der havde én. Men da først de tekniske muligheder var tilstede for at sælge til private, så kom prisfaldene i kvantespring. I dag kan man få en Nokia for 150 kr.”Det er den samme udvikling, vi skal vente os af robotterne. For 10 år siden kostede en robot en million kroner. I dag koster den ca. 300.000 kr. Hvis man blot viderefører de kurver, som beskriver prisudviklingen, så koster en robot 50.000 kr. om et par år. Om 5-10 år er det mit bud, at man kan købe avancerede robotter til mellem 10- og 20.000 kr. – og så har vi en anden verden,” siger Ole Madsen. Mens priserne styrtdykker, så går det den stik modsatte vej med robotternes intelligens. Den er i deres cirka 40-årige levetid forøget en million gange. Det svimlende perspektiv er, at det i dag kun tager 18 måneder at fordoble regnekraften. Om halvandet år har robotterne altså dobbelt så meget kapacitet, som de har i dag, og om tre år vil de have forøget deres regnekraft 4 millioner gange siden 70´erne.”Robotterne har indtil videre været rigtig gode til at lave de samme gentagende bevægelser, men besværlige at programmere, hvis der er afvigelser. Derfor har de indtil videre både på grund af prisen og deres begrænsede intelligens fortrinsvist været relevante på operationsstuer og i industriel masseproduktion. Alt det kommer til at ændre sig nu,” siger Ole Madsen.99,99 % sikkerhed er ikke nok
Den teknologiske fødekæde, som gør det til et realistisk scenarie, at robotter i en nær fremtid kan overtage store dele af plejepersonalets arbejde, starter i militæret.Der udviklede man en teknologi, som gjorde det muligt for læger at operere på langdistance. Da teknologien for 10 år siden var perfektioneret til et niveau, hvor programmøren/kirurgen derhjemme i samarbejde med robotten i felten på nogle områder kunne levere højere kvalitet end operationsstuerne, blev Da Vinci robotten standardudstyr på hospitalerne.Dens producent, virksomheden Intuitive, er idag 10 gange mere værd på børsen end den største producent i verden af robotteknologi til produktionsvirksomheder – et billede på, hvor meget robotter, der arbejder med og på mennesker, fylder på markedet. Det er Ole Madsens vurdering, at al teknologien nu er tilstede til at robotter kan begynde at interagere med mennesker direkte. ”De begynder at kunne ’se’, hvilket betyder, at de kan bevæge sig rundt i et hjem. Deres sensorer er de samme, som tillader Google at sende en selvkørende bil ud i trafikken. Det er lige før, man kan få den tanke, at alt er opfundet, og at det nu kun et spørgsmål om at kombinere eksisterende teknologi. Derfor kan det faktisk undre, at der ikke er flere robotter på det velfærdsteknologiske marked allerede, når man tager den teknologi, der er til rådighed, i betragtning,” siger Ole Madsen. Hovedårsagen er, at der stilles enorme krav til sikkerhed, når teknologi af enhver art slippes løs på mennesker, mener han.”99,99 % sikkerhed er ikke nok. Derfor har det at komme til at teste teknologien i praksis været et problem. Og det er så endnu en forhindring, der netop nu bliver ryddet af vejen. Robotterne er kommet op på et niveau, hvor det er forsvarligt at teste dem sammen med mennesker. Derfor kan teknikerne i dag komme meget tættere på, hvad robotterne skal kunne, og hvad der skal tages højde for, så intet kan gå galt, end de har kunnet førhen”, siger Ole Madsen.Robotter der kan læse tanker
Priser, der styrtdykker, intelligens, der eksploderer og hidtil usete muligheder for at få feedback i udviklingsprocesserne. Robotter, som man kan tale til, og som selv kan ’se’ og ’føle’, er på vej ind i sundhedssektoren. Kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan have at byde på – om 2, 5, 10 år. For inden længe kan de også ’tænke’. På spørgsmålet – ’hvad kan vente os i den nærmeste fremtid?’ – ved professor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, Rafal Wisniewski, først ikke, hvor han skal begynde. Men vælger et af de eksempler på nært forestående robotvisioner, han selv er mest imponeret af.Hvordan kommunikerer man med en 100% lam person, er det spørgsmål, europæiske robotudviklere er tæt på at have besvaret.”De har udviklet et system, hvor elektroder med en gele-agtig hat bliver sat på hovedet. Elektroderne kommunikerer trådløst med en computer, der kan aflæse de elektromagnetiske bølger, som hjernen udsender, når den tænker en hvilken som helst tanke. Der er flere i løsninger i spil, men en af dem er, at brugeren kan tænke på et bogstav og så flytter curseren sig hen til det på skærmen. Brugeren kan nu danne sætninger”, fortæller Rafal Wisniewski.Det kræver træning af brugeren, for pludselig kan curseren begynde at flintre rundt på skærmen. Systemet fungerer stadig lidt langsomt og er behæftet med små fejl - men det er der, og det virker. I et andet udviklingsprojekt, som man er langt fremme med, er en lammet kvindelig kunstmaler hovedpersonen i udviklingen af system, der gør, at hun kan tegne på en skærm med tankerne.”Selvom al teknikken er tilstede, og selvom robotterne bliver mere og mere imponerende, så skal man ikke undervurdere, hvor svært det stadig er at få dem til at arbejde på én gang diskret og fuldstændig driftsikkert helt tæt på et menneske.Så det springende punkt i forhold til, hvor hurtigt udviklingen kommer til at gå er, hvornår og hvordan man lykkes med at kunne garantere, at selve interaktionen mellem mennesket og maskinen forløber helt uden problemer”, siger Rafal Wisniewski.Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym