Gå til hovedindhold

Sælger kunst til fordel for scleroseforskning

5. april 2013
Kort fortalt
Støttegruppen RoseLiv, som samler penge til scleroseforskning, har igen i år indgået en aftale med Lauritz.com Esbjerg om salg af kunstværker

Auktionen på Lauritz.com indledtes i går torsdag og løber til og med den 15. april. 20 kunstnere har doneret værker til det gode formål.

Donerer også salær

Overskuddet går ubeskåret til Scleroseforeningen. Lauritz.com donerer således både købs- som salgssalæret. Det indkomne beløb vil primært være øremærket som støtte til forskning for løsning af den alvorlige sygdom sclerose.

Det giver os styrke

”Samarbejdet med Lauritz.com og kunstnerne er et udtryk for positive og imødekommende holdninger til denne sag. Det giver os styrke til arbejdet med at indsamle økonomiske midler til scleroseforskning. Kunst, musik, velgørenhed, forskning og erhvervsliv er uadskillige begreber, og det vil være os en stor glæde, at rigtig mange vil byde på de fine kunstværker og dermed sikre et så stort overskud som muligt til Scleroseforeningen”, siger Hans Kurt Johnsen, formand for Støttegruppen til fordel for Scleroseforeningen.

Åbent hus i Esbjerg

Samtlige værker kan fysisk beses hos Lauritz.com Esbjerg, Oddesundvej 28, 6715 Esbjerg Nord, der i anledning af kunstauktionen holder fyraftens-åbent torsdag den 11. april 2013 kl. 17.00 – 19.00. Alle er velkomne til et glas vin og lidt snack.
 

Her kan du se og byde på værkerne

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.