Søvn er ikke bare søvn
Du vender og drejer dig i sengen. Du ved, at du burde sove nu. Men det gør du ikke. Du kigger på uret, og der er endnu færre timer til, at du skal op.
Den gode nyhed er, at der ofte er hjælp at hente, hvis søvnen lader vente på sig.
”Hvis søvnkvaliteten er så dårlig, at den påvirker hverdagen, så er det på tide at gøre noget. Tre ud af fire oplever sclerosetræthed i dagtimerne, og sover man så heller ikke ikke godt nok om natten, så vil mange få følelsen af aldrig at være ordentligt udhvilede,” siger Heidi Visby Jacobsen, ergoterapeut og rehabiliteringsleder på Sclerosehospitalet i Haslev.
Hun uddyber:
”Der er mange ting, der kan påvirke søvnen. Smerter, spasmer, uro, tissetrang og tankemylder er bare nogle af dem. For at kunne forbedre søvnen er det nødvendigt at finde ud af, hvad der er årsagen til søvnproblematikkerne. Dyrker du megen motion inden sengetid, kan kroppen have svært ved at falde til ro, så selvom motion er godt, bør du i stedet ’geare’ ned tidligt på aftenen, så kroppen kan få tid til at slappe af, inden du skal sove. Du kan også gøre brug af en tung kugledyne, hvis kroppen er urolig nat efter nat.”
På landets to sclerosehospitaler arbejdes der lige nu med at etablere søvnteams, der starter op umiddelbart efter årsskiftet, og skal bestå af alle hospitalets fagligheder – blandt andre ergoterapueter, kontinenssygeplejersker og fysioterapeuter.
”De kommende år vil vi øge fokus på søvn, og det er på baggrund af, at mindst en fjerdedel af alle vores patienter har søvnproblemer. Men det skyldes også, at vi ser en del patienter, der slet ikke er opmærksomme på, at de faktisk har nogle søvnproblematikker,” siger Heidi Visby Jacobsen og fortæller, at det ofte skyldes, at mange af patienterne har affundet sig med, at sådan er det bare.
Men den tanke vil hun gerne opponere imod.
”At det altid har været sådan, betyder ikke, at der ikke er noget at gøre. Der findes rigtig mange metoder, der kan hjælpe til at få en bedre nattesøvn. Hvis man skal op fire gange om natten for at gå på toilettet, men kan nøjes med en enkelt, så er det værd at undersøge, hvordan man kan gribe problemet an. Det er vigtigt, at både patienter og sundhedsprofessionelle begynder at tale mere om søvn. For søvn er ikke bare søvn. Søvn er vigtig for hverdagen, så selvom vi selvfølgelig skal sove, så skal vi også sove godt.”
10 gode råd til bedre søvn
- Dyrk motion hver dag
- Undgå motion de sidste timer før sengetid. Kroppen har burg for tid til at geare ned
- Gå i seng på samme tid hver aften, og stå op på samme tid om morgenen. Også i weekenden.
- Begræns væskeindtag inden sengetid - hvad der kommer ind efter klokken 18, skal gerne ud om natten
- Undgå rygning og alkohol inden sengetid
- Sørg for mørke og ro i soveværelset. Sover du meget let, kan du bruge ørepropper
- Kik ikke på uret, hvis du vågner om natten
- Skriv tanker ned, hvis du ikke kan sove. Hav papir liggende ved sengen, og afsat problemtid næste dag, hvor du kan tænke dine bekymriner og problemer igennem
- Sørg for at have en god madras, dyne og pude
- Lær en afspændingsteknik, som du kan bruge, hvis du vågner
Kilde: Heidi Visby Jacobsen, ergoterapeut og rehabiliteringsleder på Sclerosehospitalet i Haslev, og sclerosehospitalernes undervisningsmateriale
Fakta om søvn
Søvnen består af fire stadier, som man bevæger sig ind og ud af i bølger:
1. Mellemting mellem den vågne tilstand og søvn.
2. Let søvn
3. Dyb søvn
4. Drømmesøvnen, REM-søvnen (Rapid eye movement)
Typisk består en otte timer lang nattesøvn af 5-10 minutters døs, fire timers let søvn, to timers dyb søvn og to timer i drømmesøvnen.
Alle faser er vigtige, men vågner du mange gange om natten, kan du gå glip af den dybe søvn og REM-søvnen, som begge er med til at sørge for, at vi kan fungere dagen efter. REM-søvnen spiller blandt andet en vigtig rolle for hjernens indlæringsevne og hukommelse.
Kilde: Videnskab.dk