Gå til hovedindhold

Sclerosebutik i Nykøbing Mors

6. maj 2014
Kort fortalt
Scleroseforeningens lokalafdeling vil gerne rykke ind i en af de tomme butikker på gågaden i Nykøbing Mors, og de vil gerne samarbejde med andre
Thumbnail Selv om det ikke ses på billedet med mylder i gågaden i Nykøbing Mors, så er der en række tomme butikker i gågaden. Det vil Scleroseforeningens lokalafdeling i Morsø og Thisted gøre noget ved. I forbindelse med kampagnen Kys Sclerose Farvel og lokalafdelingens Rap om Kap arrangement vil de gerne kunne arbejde ud fra deres egen butik i maj og juni måned.Jesper Houe, formand for lokalafdelingen i Morsø og Thisted, fortæller, at man er i dialog med forskellige butiksejere om at låne lokaler i de to måneder. Der var ellers en aftale på plads med Vendsyssel Bank, men så kom der en permanent lejer på tværs. Jesper Houe er dog ikke tvivl om, at det nok skal lykkes, for der er flere tomme butikker, og det er i alles interesse, at der kommer liv i gågaden.  

Samarbejde med Frivillighus

”Vi håber på at få stillet en butik til rådighed i de to måneder som et sponsorat, men om nødvendigt vil vi betale en symbolsk leje.”I butikken vil lokalafdelingen slå på tromme for såvel Kys Sclerose Farvel som Rap om Kap arrangementet den 28. juni. Det foregår ved åen bag Hotel Vildsund Strand i Thisted i forbindelse med årets Stumpemarked. I butikken skal der så sælges ANDelsbeviser til den sjove konkurrence. Jesper Houe regner med, at butikken som minimum vil holde åbent torsdag, fredag og lørdag.Lokalafdelingen samarbejder med det kommunale Frivillighuset om sagen, og Jesper Houe er meget åben over for at tage andre patientforeninger med i butikssamarbejdet. 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.